Annonce
Indland

Lægeforeningen: Tilskud skal løse lægemangel

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
En model med statsstøtte skal lokke ældre praktiserende læger til at udskyde pensionen, mener Lægeforeningen.

Et kontant offentligt tilskud til at udvide klinikken og ansætte eksempelvis sygeplejersker og lægevikarer skal afhjælpe lægemanglen i områder, hvor flere og flere patienter står uden egen læge.

Det mener Lægeforeningen, skriver Jyllands-Posten søndag.

Modellen med statsstøtte skal især aflaste og dermed lokke ældre praktiserende læger i 60’erne til at udskyde pensionen, men også fastholde de øvrige læger og tiltrække nye til områder med lægemangel.

Med seks konkrete forslag vurderer Lægeforeningen, at den i løbet af et til to år vil kunne skaffe lægearbejdskraft, der svarer til mellem 400 og 600 ekstra praktiserende læger.

Et vigtigt element er, at staten og regionerne skal yde økonomisk støtte til de private lægeklinikker.

I dag er 127.000 danskere på grund af lægemanglen ikke tilknyttet egen læge i almen praksis. Det er vurderet, at antallet i løbet af få år mere end fordobles.

Først omkring 2030 er der ifølge estimaterne uddannet tilstrækkeligt nok praktiserende læger til at dække behovet.

- Hver fjerde læge over 60 år er på vej på pension, så det betyder rigtig meget, hvis man kan lokke dem til at blive et par år mere, siger Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen, til Jyllands-Posten.

- Vi ved også, at det i dækningstruede områder handler om reduceret arbejdsbyrde eller aflastning, fordi de tilbageværende læger der har rigtig mange patienter.

Hos Danske Regioner tager Bo Liebergren (V), der er næstformand i Lønnings- og Takstnævnet, positivt imod intentionen i forslagene.

Men modellen med statstilskud til lægerne som selvstændige erhvervsdrivende er han mindre begejstret for.

- Det handler jo om at give nogle mennesker en højere indtægt, og så tvivler jeg på, at det kan gøres lovligt, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce