Annonce
Kolding

Lægehus lukket og læger sat i corona-karantæne: Ansat er smittet

Lægehuset i Bjert ved Kolding er lukket og sat i karantæne, efter at en ansat er blevet testet positiv for corona. Foto: Google Stree View.
En ansat i Lægehuset i Bjert ved Kolding er testet positiv for corona og hele lægehuset er sat i karantæne. Læge Anders G. Lyck har stor ros til patienterne, efter hans kolleger røg i corona-karnatæne. - Her ser vi ingen hamstrings-adfærd. Folk ved godt, at nogle ting må vente lidt, siger han.
Annonce

Kolding: Lægehuset i Bjert lukkede fredag, og hele klinikken og dens ansatte er sat i karantæne. Det sker efter, at en ansat i lægehuset er testet positiv for corona-virus.

Lægehuset oplyser på sin hjemmeside, at klinikken er karantæneramt formentlig indtil 23. marts.

Indtil videre kan lægerne træffes på telefonen, men der må ikke komme patienter i klinikken, lyder det.

Karantænen betyder, at lægedækningen i området Bjert/Stenderup, Christiansfeld, Hejls, Sjølund og omegn er under pres den kommede tid.

Lægerne i Bjert kan fortsat telefonisk behandle opkald vedrørende eksempelvis receptfornyelse og anmodning om konsultation, hvor der visiteres skrapt efter de gældende coronaretningslinier.

De få patienter, som vil skulle lægevurderes, vil blive set hos Olga Abdi, Christiansfeld eller Anders G. Lyck, Hejls.

Lægehus i karantæne

Torsdag aften blev det konstateret, at en ansat hos Lægerne i Bjert er smittet med coronavirus. Derfor er lægehuset sat i karantæne.

Lægerne passer fortsat telefonerne og behandler forskellige opkald vedrørende receptfornyelse, andmodning om konsultation og så videre. Patienter kan på grund af karantænen ikke møde op hos lægerne.

De patienter, der har behov for at se en læge, skal behandles af læge Olga Abdi i Christiansfeld eller Anders G. Lyck fra Hejls.

Annonce

Ros til patienter

Netop praktiserende læge Anders G. Lyck fra Lægehuset i Hejls, som var informeret om karantænen allerede torsdag, havde mavesyre stående ud af ørene på forhånd og sov skidt natten til fredag ved tanken om, hvordan fredagen ville udvikle sig.

- En anden kollega i området holder ferie, så vi var lige pludselig tyndt besat. Jeg skrev et opslag om situationen Facebook fredag morgen, for jeg kunne godt se, at hvis næste uge skulle køre i et højere gear end denne uge har gjort, så var det ikke til at holde til. Og jeg må siger, at opslaget har givet en fantastisk effekt. Patienterne har kun henvendt sig med de allermest nødvendige ting.

Han startede som læge i Hejls for godt ti år siden.

- Jeg har aldrig tidligere oplevet folk har ændret adfærd på den måde. End ikke dengang jeg lige var begyndt, og der var svineinfluenza. Stor ros til patienterne. Meget af det, vi går og laver til daglig, er kontroller, børneundersøgelser og sådan nogle ting. Det er som om, at folk ikke ringer med det lige nu. Tærsklen for, hvad man henvender sig med, har ændret sig. Folk ved godt, at der er nogle ting, der må vente lidt. Den adfærd, man så ved hamstring i supermarkederne. Det er ikke noget, jeg har set her.

Annonce

Fortrøstningfuld

Han er fortrøstningsfuld, hvad angår næste uge.

- Hvad der tegnede til at blive en hård fredag, det er er indtil nu en fredag med færre henvendelser end på en almindelig fredag. Jeg ser enkelte patienter fra Bjert, og det går jeg ud fra, at min kollega Olga Abdi i Christianfeld også gør. Så jeg har stor ros til områdets beboere for at tage situationen i stiv arm. Det glæder mig. Og det kan både være på grund af Facebook-opslaget og fordi der i medierne er blevet fortalt, at man skal blive hjemme, hvis man har influenza-symptomer og først tage kontakt til lægen, hvis lokummet brænder for nu at sige det på godt jysk, fortæller Anders G. Lyck fredag eftermiddag.

JydskeVestkysten har kontaktet lægerne i Bjert, men deres telefoner var travlt optaget.

Kære læser: Vi har valgt at låse alle artikler om coronavirussen op for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for. At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund. Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 99 kroner om måneden få adgang til alle vores låste historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden. Køb abonnement.

Læge Anders G. Lyck fra Hejls har stor ros til patienterne. Han forventede at få ekstra travlt, da Lægerne i Bjert blev sat i coronakarantæne, men det er ikke tilfældet. Han har skrevet et opslag på facebook om situationen. - Om det skyldes opslaget eller generelinformation om corona-situationen tør jeg ikke sige, men her fredag morgen henvender folk sig kun med de ting, der er nødvendige. Den hamstringsadfærd man så i supermarkederne. Det er ikke noget, jeg har set her, siger han. Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce