Annonce
Kolding

Lægeklinikker lukket på grund af corona

Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce

Kolding: De to lægeklinikker Lægerne Jepsen og Kudsk samt Lægerne Gydesen, Holm-Hansen & Skou er lukket på grund af coronavirus.

Det fremgår af klinikkernes hjemmeside. Klinikkerne deler adresse på Karolinegade 3.

Samme besked får man også, hvis man ringer til klinikkerne.

- Klinikken er desværre midlertidigt lukket på grund af covid-19-smitte i klinikken, lyder det på en telefonsvarerbesked, hvor det ikke uddybes, hvem i klinikken der er blevet smittet med covid-19.

Ifølge beskeden forventer Lægerne Jepsen og Kudsk at kunne genåbne tirsdag den 22. september.

- Ved behov for akut lægehjælp henviser vi til byens øvrige læger, lyder det på telefonsvareren.

Også Gydesen, Holm-Hansen & Skou henviser til byens andre klinikker.

"Vi kan kontaktes via hjemmesiden på mail og ved medicinbestilling kan vi kontaktes telefonisk. Ved brug for akut lægehjælp henviser vi til byens øvrige læger," skriver Gydesen, Holm-Hansen & Skou på deres hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Populær familieklub begynder i Ribe

Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce