Annonce
Navne

Lægen og VVS'eren vandt guld i robåden

Mads Rasmussen (tv) og Rasmus Quist vandt i 2012 guld sammen ved OL i London. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mads Rasmussen, der fredag den 24. november fylder 40 år, skabte store resultater i letvægtsdobbeltsculleren sammen med Rasmus Quist

De var på mange måder et umage par, men i robåden fandt de ind i et gyldent samarbejde.

Mads Rasmussen, der fredag den 24. november fylder 40 år, og makkeren Rasmus Quist opnåede store ting sammen og blev både verdensmestre og olympiske mestre i roning.

Mads Rasmussen var den langbenede og udadvendte, der sideløbende med rokarrieren uddannede sig til læge, mens Rasmus Quist var den kompakte og mere tilbageholdende, der endte som VVS-installatør.

Annonce

For Mads Rasmussens vedkommende begyndte eventyret på vandet i Nykøbing Falster tæt på barndomshjemmet i Idestrup.

Kort efter årtusindskiftet blev han sat sammen med den ét år ældre Rasmus Quist i letvægtsdobbeltsculleren med henblik på OL i Athen i 2004.

Samarbejdet viste sig straks at være en succes, da de allerede i 2002 vandt bronze sammen ved VM i Sevilla.

Optaget i Hall of Fame

I Athen blev det til en fjerdeplads lige uden for medaljepodiet, men de skulle senere tage revanche med bronze ved legene i 2008 i Beijing og guld ved OL i London i 2012.

Inden da var det også blevet til to VM-titler i 2006 og 2007.

De fornemme præstationer betød, at succesduoen i begyndelsen af 2021 blev optaget i Sportens Hall of Fame.

Mads Rasmussen med mellemnavnet Reinholdt mødte ovenikøbet sin hustru Juliane Elander i forbindelse med sin roning, da Elander også var en del af landsholdet. Sammen har de i dag to piger og en søn.

Efter mange år i København er de flyttet tilbage til Mads Rasmussens barndomsby Idestrup, hvor de bruger en stor del af fritiden på at spille tennis.

Mads Rasmussen arbejder i dag som reservelæge på hospitalet i Nykøbing Falster.

/ritzau/

Annonce
Navne For abonnenter

Dødsfald i Syd- og Sønderjylland

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Tønder

27-årig varetægtsfængslet for vanvidsbilisme og grov vold

Haderslev

Så er der penge til at etablere rundkørsel i farligt kryds på Ribevej

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Navne

Mindeord over stifter af stort transportfirma: 'Betal kontant og hold lidt i reserve' blev Bents slogan

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Team Esbjerg

Team Esbjerg-himmelstormer har sat kursen mod VM i Spanien: - Det er på en trist baggrund, men det er mega vildt for mig

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Kolding

36-årig mand anholdt: Mistænkes for at stå bag voldsomt røveri mod 7-Eleven

Annonce