Annonce
Nordtyskland

Læger advarer: Sundhedsvæsen er alvorligt sygt

60 timers arbejdsuger og 24 timer lange vagter uden mulighed for søvn belaster lægerne på Slesvig-Holstens sygehuse. Modelfoto: Colourbox.
Ekstreme arbejdsuger belaster lægerne på de slesvig-holstenske sygehuse. 24 timers vagter uden mulighed for søvn er ingen sjældenhed. Hermed vokser også risikoen for fejl, advarer lægernes repræsentanter

KIEL: Aldrig har der været så mange læger i Tyskland som nu. Alene i de seneste 20 år steg antallet i hele forbundsrepublikken med mere end 100.000 og i Slesvig-Holsten med godt 5000. Alligevel klager medicinernes repræsentanter over massiv overbelastning.

- Lægerne lider under en høj arbejdsbelastning, overarbejde og ufleksible arbejdstider, forklarer Michael Wessendorf, der er formand for den slesvig-holstenske lægeforening.

Ved en nylig rundspørge oplyste hver anden læge i Slesvig-Holsten, at vedkommende ofte var overbelastet. Næsten en fjerdel klagede over, at de hverken fik betaling eller afspadsering for at arbejde over. Flere end halvdelen havde en arbejdsuge på over 49 timer. På universitetsklinikkerne i Kiel og Lübeck havde hver fjerde mere end 60 timer på jobbet i løbet af en uge.

Annonce
Lægerne lider under en høj arbejdsbelastning, overarbejde og ufleksible arbejdstider.

Michael Wessendorf, den slesvig-holstenske lægeforening.

Alarmerende resultat

- Resultaterne er alarmerende. Klinikkernes ledelse spekulerer direkte i overarbejde, siger Michael Wessendorf og kalder den slagsplanlægning finanstrylleri,.

- I ingen anden branche ringer alarmklokkerne højere. 24 timers arbejde uden søvn er ikke længere en sjældenhed for mange læger. Dermed stiger også risikoen for fejl, supplerer den slesvig-holstenske lægeforenings næstformand Joachim Schur.

De mange arbejdstimer bliver langtfra kun tilbragt samen med patienterne. Mere end tre timer pr. arbejdsdag sidder lægerne ved skrivebordet.

Lægeforeningen kræver, at lægerne slipper for rent administrative opgaver samt, at der ansættes flere medicinere.

- Vi har voldsomt behov for bindende normeringer på sygehusene. Seks af ti læger fortæller, at mindst to stillinger på deres afdelinger ikke er besat. Det er også en konsekvens af den kroniske underfinansiering af sygehusvæsnet, mener Michael Wesendorf.

Ny overenskomst

Tirsdag starter overenskomstforhandlingerne mellem lægerne og deres arbejdsgivere. I landdagen tager man alarmsignalerne fra lægernes rundspørge alvorligt. Sundhedsminister Heiner Garg henviser dog til, at kun tre procent af hospitalslægerne har svaret.

- Muligvis er der en større deltagelse blandt de læger, som er mest utilfredse med deres arbejdsbetingelser, understreger Heiner Garg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce