Annonce
Udland

Læger og sygeplejersker fra Norge og Rumænien sendes til Italien

Et hold af europæisk sundhedspersonale bliver straks sendt til Italien gennem EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

Der er mere hjælp på vej fra EU til Italien, som er hårdest ramt af coronavirus og har allerflest registrerede dødsfald som følge af virusset på verdensplan.

Et hold af europæiske læger og sygeplejersker fra Norge og Rumænien bliver straks sendt til Milano og Bergamo i Italien for at hjælpe det italienske sundhedspersonale i arbejdet med at bekæmpe coronavirus.

Sundhedspersonalet bliver sendt til Italien gennem EU's civilbeskyttelsemekanisme, som er et samarbejdssystem i EU om nødhjælp ved katastrofer.

Det meddeler EU-Kommissionens krisekommissær, Janez Lenarcic, tirsdag.

- Vi ved, at Italien er blevet særligt hårdt ramt af coronavirusset.

- Realiteten er, at Italien ikke står alene. EU står solidarisk med Italien. I dag vil disse to hold af sundhedspersonale blive sendt til to hårdt ramte områder. Det er europæisk solidaritet i aktion, siger han.

Norge sender et hold på mellem 20 og 25 sundhedsfaglige folk.

Rumænien sender 11 læger og seks sygeplejersker fra hele landet til Italien, meddeler leder af beredskabsafdelingen i Rumænien Raed Arafat. Det skriver AFP.

- Det er sundhedsarbejdere fra intensivpleje og akutte afdelinger, som flyver til Milano i et af Forsvarsministeriets fly.

- Det vigtigste lige nu er solidaritet. Situationen i Italien er mere alvorlig nu. Og i morgen er vi måske dem, der har brug for hjælp. Det er kun normalt, at vi handler på denne måde, siger han.

Østrig har tilbudt over 3000 liter desinfektionsmiddel til Italien gennem EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

Flere EU-lande har allerede sendt beskyttelsesudstyr såsom masker på eget initiativ til Italien.

EU-Kommissionen arbejder på at koordinere og bidrage til finansieringen af den europæiske bistand til de lande, som har hårdt brug for det.

Mandag modtog Italien også to millioner hospitalsmasker, 50.000 testkits og 200.000 ansigtsmasker, som var doneret fra Kina til EU.

Den donation valgte EU specifikt at sende til Italien, efter en vurdering af at der var allermest brug for udstyret der.

I alt var 132.547 mandag bekræftet smittet med coronavirus i Italien, siden udbruddet begyndte i februar.

Dødstallet som følge af virusset var mandag 16.523 i landet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce