Annonce
Indland

Lægernes formand: - Flere kommer til at stå uden en fast praktiserende læge

Der bliver færre læger i de kommende år. Det skaber udfordringer særligt i flere af yderområderne med at få nye læger til. Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix

Siden 2007 er antallet af praktiserende læger faldet med næsten 300 læger, og flere læger vil i de kommende fem til ti år gå på pension.

Det viser en ny undersøgelse, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har lavet.

Formand for PLO, Christian Freitag, forklarer, hvad det får af betydning.

Annonce

1. Christian Freitag, PLO har lavet en undersøgelse om, at én ud af fire læger er 60 år eller derover, og hver tiende er 65 år eller derover. Antallet kommer til at stige frem mod 2030, hvad siger de tal dig?

Christian Freitag mener, at man fra politisk side har tøvet for længe med at handle. PR-foto

- De viser to ting. For det første viser tallene, at i de kommende år vil endnu flere borgere stå uden en fast praktiserende læge. Det er ellers galt nok i dag. For det andet viser de, at man politisk har været for dårlig til at planlægge antallet af praktiserende læger. Det tager 10 år at uddanne nye læger, og det har man af en eller anden grund ikke forudset.

2. Hvordan kommer lægemanglen til at påvirke landet?

- Der vil desværre blive mange flere områder med borgere, som ikke vil have adgang til egen læge. Det rammer hele landet, men værst uden for de store byer.

3. Der bliver færre læger, samtidig med at flere patienter bliver ældre. Hvad frygter du kan ske, når flere læger går på pension?

- Det kommer til at ramme flere borgere. I dag er det omkring 100.000 borgere, som ikke har en praktiserende læge, og det tal vil formentlig stige til over 300.000. Det er et meget stort tal og en ærgerlig udvikling. Afstanden til den nærmeste læge vil også komme til at stige, og det går desværre hårdest ud over de borgere med færrest ressourcer, så det er dobbelt trist.

4. Hvad bør politikerne gøre for at kompensere på det faldende antal læger?

- Det er meget let at lave en prognose for, hvor mange praktiserende læger der kommer til at mangle, og vi skal have uddannet flere. Derfor er det også positivt, at regeringen med den nye sundhedsaftale sammen med Dansk Folkeparti vil arbejde for at uddanne flere praktiserende læger. Udfordringerne er dog, at vi kommer til at vente nogle år, før de er klar.

5. Hvad kan man gøre for at fastholde de ældre læger til at tage et par ekstra år på arbejdsmarkedet?

- Mange læger kan og vil gerne arbejde, til de er 70 år. Men de skal nok ikke have de samme arbejdsrammer som de yngre kolleger. De skal meget gerne have mulighed for at have færre patienter, mere hjælp i deres klinik og måske hjælp fra nogle kolleger. Selv om de går ned i arbejdstid til 20-25 timer om ugen, vil det stadig være en stor hjælp og vigtig ressource.

6. Kan det være en løsning med tvunget praktik for de nyuddannede læger i yderområderne, hvor der er større lægemangel?

- Nej, det mener vi ikke er en løsning. Vi tror ikke, at tvang hjælper, og det er et stort ansvar for en læge, der er under videreuddannelse. Men vi er åbne for, hvordan man kan løse problemerne på andre måder, og vi sætter os meget gerne ned med politikerne efter folketingsvalget og arbejder videre med løsninger på området.

Bag om tallene

Én ud af fire læger er i dag 60 år eller derover (839 i alt), mens hver tiende er 65 år eller derover (340 i alt). Det viser en ny analyse fra PLO.

I 2025 vil antallet af læger over 65 år være steget til 938 (28 pct. af lægerne), og i 2030 til 1.434 (43 pct. af lægerne).

Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 fra 3.653 læger til 3.365 i begyndelsen af 2019, ifølge udtræk fra Lægeforeningens medlemsregister.

De mest udfordrede områder i 2025 med ældre læger på 65 år og derover er især Syd- og Vestsjælland, Guldborgsund, flere nordjyske kommuner og i Region Hovedstaden, samt Fanø og Samsø.

Ifølge en opgørelse fra PLO i 2018 stod over 105.000 danskere uden en familielæge, og de er i stedet tilknyttet udbuds- og regionsklinikker. PLO forventer, at udbuds- og regionsklinikkerne inden for de kommende få år kan have over 300.000 patienter tilknyttet som følge af, at flere læger går på pension.

Kilde: PLO

Top 10 over kommuner med flest læger på 65 år eller derover i 2025

1. Fanø: 100 pct.

2. Samsø: 100 pct.

3. Morsø: 71 pct.

4. Lemvig: 70 pct.

5. Kalundborg: 60 pct.

6. Billund: 58 pct.

7. Vordingborg: 52 pct.

8. Guldborgsund: 51 pct.

9. Albertslund: 50 pct.

10. Frederikshavn: 48 pct.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce