Annonce
Indland

Læges date døde af farlig døs: Tiltalt nægter sig skyldig

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Københavns Byret har onsdag indledt en retssag over tre dage, hvor en læge er tiltalt.

Hvad der skulle have været en hyggelig date mellem to mænd i december 2015, endte fatalt.

De to mænd drak whisky, røg hash, dyrkede sex, og den ene indtog bedøvende medicin, inden de lagde sig til at sove i hvert sit rum.

Men den ene mand vågnede aldrig igen af den farlige døs, og derfor er den anden, som er læge, tiltalt for at have efterladt ham i hjælpeløs tilstand.

Københavns Byret har onsdag indledt sagen mod manden, der nægter sig skyldig.

Lægen bemærkede godt nok, at hans partner trak vejret lidt besværet.

- Jeg holder øje med ham i en time, og i løbet af den tid bedres vejrtrækningen. Og til sidst trækker han vejret med mellemgulvet, som man skal.

Han tjekkede også mandens negle.

- Hvis neglene er lyserøde, betyder det, at der er ilt nok til kroppen. Og det var der.

- Jeg ruskede også i ham. I ved, ligesom man gør med et teenagebarn, der ikke vil stå op. Og der bevægede han øjnene, forklarer han.

Lægen fortæller med egne ord i retten, at de ikke var "stangbacardi".

Siden har en retsmediciner kunne fastslå, at den døde mand havde en promille på 1,93.

Hvis man har en alkoholpromille på 1,93 betyder det, at man har 1,93 milliliter alkohol per liter blod. I Danmark må man ikke køre bil, hvis man har en promille på over 0,5.

De to mænd mødte hinanden på datingsiden boyfriend.dk. Da de to chattede, kom det hurtigt på tale, at medicin og stoffer skulle være en del af deres aften.

- I dag skammer jeg mig over det, men jeg skrev "Hvis du holder det mellem os to, har jeg en lægetaske fuld af morfin”, forklarer den tiltalte læge.

De aftalte herefter at mødes for at hygge sig og dyrke sex.

I alt indtog den døde mand hash, alkohol, kokain, morfin, rivotril og ketogan.

Selv om episoden skete tilbage i december 2015, kommer sagen først. En af grundene er, at lægen, hvis han bliver dømt, står til at miste sin autorisation. Derfor har sundhedsmyndigheden også haft kig på sagen.

Det samme har statsadvokaten, og derfor er det trukket ud.

Den tiltalte mand er beskyttet af et navneforbud. Pressen kan derfor ikke nævne, hvor manden arbejder som læge.

Dommen ventes i næste uge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce