Annonce
Billund

Længe ventet rapport er landet: Motorvej øst om Billund giver bedst aflastning for E45

Det vil give den bedste aflastning for den østjyske motorvej, hvis en kommende midtjysk motorvej kommer øst om Billund. Det fastslår Vejdirektoratet i sin VVM-redegørelse. Arkivfoto.
Vejdirektoratet har netop offentliggjort sin VVM-redegørelse for en kommende hærvejsmotorvej forbi Billund, og her oplistes fordele og ulemper ved at føre vejen øst eller vest om Billund.

Billund: En eventuel kommende motorvej fra Haderslev forbi Billund til Give er nået til næste skridt. Vejdirektoratet har offentliggjort sin VVM-redegørelse, der påpeger fordele og ulemper ved både motorvejen generelt og de forskellige linjeføringer.

I Billund har der været megen debat om, hvorvidt motorvejen bør gå øst eller vest om Billund. Et stort flertal i Billund Byråd valgte at anbefale en vestlig løsning, men så entydigt taler VVM-redegørelsen bestemt ikke. Blandt andet når det handler om aflastningen af den østjyske motorvej, vil det være en fordel med en linjeføring øst om Billund.

"Generelt vil forslagene øst om Billund tiltrække mere trafik end forslagene vest om Billund. I forslagene Øst om Billund vil trafikken i 2030 typisk være omkring 18.000 køretøjer i døgnet, mens der i forslagene vest om Billund, typisk vil være ca. 3.000 køretøjer mindre. Tilsvarende vil forslagene øst om Billund medføre en større aflastning af E45," skriver Vejdirektoratet i sin rapport.

Annonce

Sagen kort

I november 2016 besluttede den dengang nye trekløverregering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance, at der skulle igangsættes en undersøgelse af en ny midtjysk motorvej fra Hobro til Haderslev.

Den nye motorvej skal aflaste og gå parallelt ind i landet med E45, der går fra grænsen i Padborg, op gennem Østjylland og til Frederikshavn i Nordjylland.

Vejdirektoratet har netop offentliggjort den VVM-undersøgelse, der skal danne grundlag for en politisk beslutning om en eventuel kommende motorvej. Undersøgelsen omfatter strækningen fra Haderslev forbi Billund til Give, og den peger blandt andet på fordele og ulemper ved at lade motorvejen gå øst og vest om Billund.

Fysisk og visuel barriere

Rapporten slår fast, at en kommende motor vil være "en fysisk og visuel barriere", og der bliver peget på, at en vestlig linjeføring vil få betydelige visuelle konsekvenser i blandt andet området ved Gyttegård Plantage. Der er dog lagt fokus på, at beboerne i de mindre bysamfund skal generes mindst muligt.

"I arbejdet med placering af Ny Midtjysk Motorvej i landskabet har der været fokus på at sikre en god afstand til de mange mindre bysamfund langs strækningen, således at færrest muligt boliger bliver påvirket af støj over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdi fra motorvejstrafikken. Motorvejen vil forløbe gennem åbent land præget af landbrug, spredte enkeltliggende ejendomme, mindre sammenhængende boligområder og bysamfund, skov og naturområder m.m. med rekreative værdier. En motorvej vil ændre lydmiljøet i større eller mindre grad alt efter, hvor tæt på motorvejen man befinder sig," hedder det i VVM-rapporten.

Når talen falder på natur og miljø, vurderer Vejdirektoratet, at øst eller vest om Billund kan være lige godt.

"De forskellige motorvejsforslag påvirker forskellige rekreative områder, men samlet set vurderes forslagene med linjeføring vest om Billund ikke at påvirke friluftslivet og de rekreative interesser mere end forslagene øst om Billund," hedder det i VVM-rapporten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce