Annonce
Gear

Længslen efter Autobahn

Annonce

Det er svære tider. Præludiet til sommerferien i form af lidt frihed i begyndelsen af juni står for døren. Og omkring 1. juli selve sommerferien.

Og hvor hulan skal jeg tage hen, nu hvor grænserne er lukkede og Udenrigsministeriet ovenikøbet fraråder al unødvendig udrejse?

Tanken om de lukkede grænser fylder en med nervøs rastløshed. Al respekt for hjemlige destinationer, men jeg holder meget af at køre langt væk på ferien, og selve køreturen er en vigtig del af ferien. At ramme gode gamle Autobahn A7 og mærke Volvoens 450 newtonmeter skubbe bilen blidt, men bestemt fremad er en lise for sjælen.

Og det er altså ikke det samme på for eksempel motorvejen mellem Horsens og Hadsten.

Lange rejser i bil er det sidste og efterhånden papirtynde argument for at have en stor Volvo på små to ton. Jeg kan jo i princippet klare mig med en lille VW Up eller en Toyota Yaris, som endda vil kunne være i garagen, hvor Volvoen i stedet stikker 30 centimeter af halen ud af porten. Men: Jeg tror ikke, man spontant napper en smuttur til München, Dresden eller Stockholm i en VW Up.

Det virker ligesom mere overkommeligt i Volvoen. Og her er vi ved noget af det vigtigste ved at have bil: frihed og mulighed for spontane beslutninger.

At have nogle fridage i træk, vågne tidligt om morgenen, pakke en let rejsetaske og eksempelvis små 10 timer senere sidde i al fredsommelighed foran restaurant Fürst i Leipzig med et skummende glas Weisse Elster Pale Ale og Frankfurter Allgemeine Zeitung er alle bilregningerne værd. Helt uden bookinger af flybilletter, transport til og fra lufthavne, ventetid i lufthavne og at blive mast sammen med andre i en smal flykabine.

Autobahn er efterhånden også et trygt og rart sted med sine traditioner. Med lidt erfaring er der ved at være styr på de faste fotofælder, og det er ikke helt det samme, hvis man undlader at nappe en Jägerschnitzel mit Pommes, ligesom man ved, at når der står Segafredo eller Lavazza på skiltene ved Autobahncafeteriaerne, får man en o.k. kop kaffe, hvorimod vi ser mere skeptisk på skilte med Coffee Fellows, hvor det altid ender med et uharmonisk fluidum i koppen.

Med kalorier og koffein i kroppen er det tid at komme videre, og vel ude på Autobahn er det bare at komme længere sydpå, til man får øje på de vidtstrakte dale, mens solen stråler, som den tyske synth-gruppe Kraftwerk i 1970'erne messede i elektropop-pastoralen "Autobahn". Det tætteste, vi kommer på en hyldest til den zen-agtige, sjælerensende tilstand, langturskørsel i bil også er. Og en tiltrængt modsætning til rockmusikkens besyngelse af mænd på Harley-Davidsoner med en mystisk kørestilling som en korsfæstet.

Her må det være på sin plads at mindes en af Kraftwerks frontfigurer Florian Schneider, som døde her i begyndelsen af maj, og i hans ånd håbe på en genåbning af grænsen og dermed adgang til Autobahn. Selv har jeg snedigt reserveret en løsgående ferieuge, håber på åbne grænser, og at Salzburger Festspiele 30. maj annoncerer, at programmet senere på sommeren kan gennemføres trods covid-19.

Så er det af sted, da det er for sjældent, det giver mening af lufte smokingen. Og Odense-Salzburg er en passende strækning at køre på én dag. Det kræver sandsynligvis to schnitzler, selv om det nok er i strid med tidens somatiske etik.

Prøv det alligevel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce