Annonce
Tarm

Lær det selvbetjente bibliotek at kende

Personalet ved Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne inviterer til åbent hus på Tarm Bibliotek.

Tarm: Har du endnu ikke set, hvordan det selvbetjente bibliotek fungerer i Tarm, så er chancen der nu.

Tarm Bibliotek holder åbent hus hele dagen onsdag 26. februar. Den dag er der personale fra 10-17, som vil vise, hvordan selvbetjeningsautomaterne fungerer, og hvordan brugerne finder rundt i biblioteket på egen hånd.

Personalet kan svare på spørgsmål om, hvordan forskellige situationer klares, når der ikke er personale at spørge.

Hvordan man reserverer bøger, hvad man gør, når man får besked om, at bøgerne er kommet?

Der er også introduktion til, hvordan bibliotekets computer skal bruges, når man skal finde en bestemt bog.

- Mange brugere er glade for, at de fleksibelt kan bruge biblioteket over en stor del af døgnet – nemlig fra 7-22 alle dage, men derfor er det alligevel rart, at man kan få svar på de spørgsmål, som dukker op, lyder det fra bibliotekerne i en pressemeddelelse.

Vi hjælper også gerne med at komme i gang med at bruge de digitale tilbud, biblioteket har. Det er blandt andet E-reolen, Filmstriben og så videre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce