Annonce
Kolding

Lærer på specialskole i Vonsild smittet med corona

På specialcentret her på Vonsild Skole er en lærer testet positiv for corona. Foto: Google Maps
Endnu et tilfælde af covid-19 er dukket op på en af kommunens arbejdspladser. Nu skal op mod 24 børn og ansatte på specialcentret ved Vonsild Skole testes eller isoleres.
Annonce

Kolding: Et endnu ukendt antal ansatte på specialcentret ved Vonsild Skole skal nu enten testes eller gå i isolation, indtil det er afklaret, om de er blevet smittet af corona af en af skolens lærere. Læreren, som torsdag blev testet positiv for corona, var senest i skole i onsdags, og da havde hun milde symptomer på covid-19 i form af hovedpine.

10 børn og 14 voksne var sammen med den smittede lærer i onsdags, men da det er forholdsvist lang tid siden nu, har kommunen aftalt med Styrelsen for Patientsikkerhed, at det kun er dem, som har symptomer i form af hovedpine, tør hoste, feber, ondt i halsen muskelsmerter eller vejtrækningsbesvær, der skal isolere sig, lade sig teste eller kontakte egen læge for at få en vurdering af symptomerne.

Annonce

Venter på svar

Børne- og uddannelsesdirektør Michael Petterson ved ikke, om nogle af de 24 rent faktisk har corona-symptomer.

- Men vi ved, at de fleste har valgt at gå til test for en sikkerheds skyld, fortæller han.

Kommunens ledelse har bedt om, at dem, der bliver testet i forbindelse med covid-19-tilfældet på specialcentret, informerer om resultatet.

Michael Petterson glæder sig i øvrigt over, at Kolding Kommunes skolevæsen indtil videre er sluppet nådigt gennem coronapandemien.

I øjeblikket afventer kommunen svar på, om virussen har spredt sig i hjemmeplejen i city via et aftenhold, hvor fem er konstateret smittede - disse fem har været i kontakt med 61 borgere, der skal undersøges. Og på Kongsbjerghjemmet i Lunderskov skal alle 90 medarbejdere og beboere ansatte efter et tilfælde af covid-19 hos en medarbejder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Høje bankgebyrer dræner små foreningers pengekasser: Priser kan svinge med flere tusinde fra bank til bank

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce