Annonce
Esbjerg

Lærere i nødråb: Vi kan ikke garantere børnenes sikkerhed

Vold, trusler og psykisk pres har også sneget sig ind som værende en normalitet i lærernes arbejdsliv på Danmarksgades Skole, skrev lærerpersonalet på skolen tidligere i år til Esbjerg Kommune. Arkivfoto.

Lærerstaben på Danmarksgades Skole har for længst slået alarm over fejlslagen inklusion af special-elever. Kan ikke længere garantere alle elevers psykiske eller fysiske sikkerhed, skriver lærerne.

Esbjerg Kommune: Vold, trusler og psykisk pres har også sneget sig ind som værende en normalitet i lærernes arbejdsliv på Danmarksgades Skole, og lærerne kan ikke længere garantere børnenes sikkerhed, hverken fysisk eller psykisk, når inklusion ikke bare har nået grænsen, men overskredet den. Voldsomt udadreagerende børn sætter dagsordenen for det sociale og faglige virke i klasserne.

Så voldsomt trækker lærerne på Danmarksgades Skole Urban situationen op i et brev dateret i oktober til formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), direktøren for Børn & Kultur, Jørn Henriksen, samt skolechef Bo Meldgaard, og det er således langt fra kun på den meget omtalte Præstegårdsskolen, at den slags problemer fylder.

"Som lærere tvinges vi til at indrette vores undervisning efter, hvad der er forsvarligt psykisk og fysisk og ikke efter den faglige formåen, fordi enkelte elever sætter dagsordenen for alles skolegang", skriver lærerne, der påpeger, at tingenes tilstand har ført til sammenbrud hos lærere.

"Når vi siger, at grænsen er overskredet, gælder det også for personalet....(...)...Kolleger, der bryder grædende sammen og må hjemsendes efter fysisk og psykisk vold er efterhånden dagligdag og ikke blot noget, man hører om fra andre skoler. Det er ikke enkeltstående tilfælde. Den generelle psykiske tilstand er præget af konstant alarmberedskab og frustration over at være stillet en opgave, hvor de af Esbjerg Kommune udstukne rammer er utilstrækkelige".

Annonce

Skole-hændelser


  • Som tidligere omtalt i JydskeVestkysten, var lærerne i Esbjerg Kommune sidste skoleår 620 gange på deres arbejdsplads udsat for en hændelse, som de selv ville betegne som en fysisk eller psykisk arbejdsulykke. I oktober var Præstegårdsskolen Urban især i vælten i medierne, fordi Arbejdstilsynet havde givet skolen et påbud om at forebygge vold og trusler. Sidste skoleår blev der indberettet 75 tilfælde af vold på skolen.
  • På en liste over antal indberetninger for fysisk vold, psykisk vold og traumatiske hændelser på Esbjerg Kommunes skoler, inklusiv SFO og klubber for skoleåret 2017/18, optrådte Danmarksgades Skole med 20 hændelser, mens Rørkjær Skole havde foretaget 36 indberetninger.

Flere skoler

Lærerne påpeger videre, at der mangler forståelse for og accept af, at enkelte elever simpelthen ikke kan inkluderes i den almindelige folkeskole.

"....vi opfatter det som om, der roses med den ene hånd, men samtidig afvises vores faglige vurdering med den anden. Vi foreslår ledelsesretten i højere grad udøvet i samarbejde med medarbejderne i dilemmaet om barnets tarv og medarbejdernes arbejdsmiljø."

Og videre:

"....Vi arbejder i en politisk ledet organisation, som vi hyppigt får at vide, og derfor retter vi netop henvendelse til jer - for noget må der gøres", slutter lærerpersonalet på Danmarksgades Skole nødråbet.

I en artikel af det seneste nummer af Lærer-Nyt henviser lærer og kredsstyrelsesmedlem i Esbjerg Lærerforening, Lars Overgaard Larsen, blandt andet til lignende problemer på Rørkjær Skole Urban. Han nævner her et åbent brev, som medarbejderne har sendt til ledelse, skolebestyrelse og skolechef og hvori det beskrives, at vold og trusler om vold også er blevet hverdag på denne skole.

Er i gang

Ifølge formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), er man i gang med at håndtere volds-problematikkerne på folkeskolerne, herunder i område Urban, og hun henviser til, at der i begyndelsen af 2018 blev nedsat en gruppe med repræsentanter for Esbjerg Lærerforenings kredsbestyrelse, BUPL, Pædagogik & Undervisning samt Esbjerg Kommunes skolechef til at nytænke inklusionsindsatsen på kommunens folkeskoler.

- I øjeblikket segregerer vi flere og flere elever - vi sender dem væk fra det almene område til specialtilbud, og dermed forsvinder pengene også ud af den almene folkeskole. Nu bliver der arbejdet på, hvad der ellers kan gøres - eksempelvis at få mere voksen-støtte ind i de klasser, hvor der er problemer. Det er - ligesom på Præstegårdsskolen - en del af processen, der er i gang, siger udvalgsformanden.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce