Annonce
Trekantområdet

Lærerformand går efter plads i DLF's øverste ledelse

Per Breckling fra Fredericia går efter en plads i hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening. Foto: Emma Louise Lund Laycock
Per Breckling er formand for Fredericia Lærerkreds, og nu går han efter en plads i hovedstyrelsen, som er fagforeningens øverste ledelse i Danmark. Han har opbakning fra tre lærerkredse, og valget er afgjort 3. december.

Fredericia: 56-årige Per Breckling går efter at blive valgt til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.

Han har siden 2008 været formand for Fredericia Lærerkreds, og nu jagter han altså en plads blandt de 23 medlemmer af lærerforeningens øverste ledelse. Tillidsrepræsentanter og kredsene i Varde, Esbjerg og Fredericia anbefaler medlemmerne at stemme på Per Breckling.

- At så mange vil anbefale mig gør mig beæret, men også ydmyg i forhold til opgaven. Det giver mig også lyst til at prøve det og se, hvilke positive resultater der kan komme ud af det, siger Per Breckling.

Annonce

Den øverste DLF-ledelse

Medlemmerne af Danmarks Lærerforening (DLF) vælger hvert fjerde år de 23 medlemmer af hovedstyrelsen.

Formanden er Anders Bondo Christensen, som har sin daglige gang på DLF-kontoret i København. Hovedstyrelsen arbejder efter de rammer, der udstikkes af DLF's kongres.

Anbefales af medlem

Valget foregår elektronisk og er landsdækkende. Medlemmerne kan stemme fra 21. november til 3. december, hvor resultatet offentliggøres. Per Breckling har også støtte fra Kenneth Nielsen fra Esbjerg, som i dag sidder i hovedstyrelsen.

- Jeg har været førstesuppleant for Kenneth Nielsen. Han stopper og går på pension, og jeg er glad for, at han nu anbefaler mig, siger Per Breckling.

Håber på central aftale

Tilbage i 2000 blev Per Breckling for første gang valgt som tillidsmand for lærerne på 10.-klasses centret i Erritsø. Han har også været arbejdsmiljørepræsentant, og i 2008 blev han formand for lærerkredsen i Fredericia.

Undervejs har han hele tiden været drevet af samme motivation. At få indflydelse og være med til at sikre lærerne de bedst mulige arbejdsforhold.

- Forhåbentlig skal der i foråret forhandles en central arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. Der vil jeg gerne bidrage med de erfaringer og den viden, jeg har fra at forhandle lokale arbejdstidsaftaler i Fredericia, siger Per Breckling.

I de fleste kommuner i landet findes der lokale arbejdstidsaftaler, men Per Breckling ønsker en fælles aftalerne for alle kommuner.

- Arbejdstidsaftalen er det absolut vigtige i øjeblikket. Og så selvfølgelig den opgave, der ligger i at højne folkeskolens omdømme og gøre folkeskolen til det naturlige førstevalg, som man også har besluttet at gøre i Fredericia. Det er vigtigt at arbejde for, og det kræver nogle fornuftige og rimelige arbejdsforhold for lærerne, siger Per Breckling.

Stiller også op som kredsformand

Målet for Per Breckling er både at komme i hovedstyrelsen og fortsætte som formand for Fredericia Lærerkreds.

- Til foråret er der almindeligt valg til Fredericia Lærerkreds, og der stiller jeg op som formand igen. Hvis medlemmerne vælger mig, vil jeg fortsætte mit formandsarbejde. Jeg vil selvfølgelig skulle arbejde i København og arbejde for DLF. Men der har jeg gode folk i kredsstyrelsen, som kan overtage nogle af mine opgaver, siger Per Breckling, som ser fordele i at få input begge steder fra.

Hvis Per Breckling vælges til hovedstyrelsen, har han posten i fire år fra januar 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce