Annonce
Billund

Læring er en leg

Årets tema for Billund Builds er Nature.

Kan man tænke det, kan man også bygge det. Det er læren, som børnene skal have med hjem efter temaugen Billund Builds Nature, som for tredje gang sætter håndgribelig leg på skoleskemaet.

Annonce

Billund: Nutidens børn er fremtidens verdensborgere. De skal lære at være kreative, sociale og selvstændige, og det hjælper man dem med at blive under temaugen Billund Builds, som løber af stabelen i uge 5.

Håndgribelig leg er sat på skoleskemaet, og børnene skal derigennem lære at agere aktivt og forholde sig kritisk til verden og den virkelighed, som de er eller bliver en del af, lyder det i en pressemeddelelse fra Børnenes Hovedstad.

Annonce

Gå ved siden af

- Billund Builds handler om at inspirere lærere, pædagoger og ledere til at fremme en undervisningsform, hvor børn lærer at lære på egen hånd, fortæller Morten Møller, programleder for Børnenes Hovedstad..

- Vi vil gerne have, at de voksne bliver mere bevidste om, hvilken rolle, de indtager - at de ikke altid behøver at have svaret. Billedligt talt vil vi gerne have dem til at flytte sig fra at gå foran til at gå ved siden af børnene, så de i højere grad indtager en støttende og opmuntrende funktion, siger han.

Annonce

Fra idé til håndgribeligt

Først og fremmest skal man skabe et læringsmiljø, der er sjovt for børnene, som til syvende og sidst har en selvforstærkende effekt på både læreres og elevers engagement.

- Under en temauge som Billund Builds ser vi jo børn vokse. De er måske blevet kørt lidt ud på et sidespor i det etablerede skolesystem, men besidder nogle andre færdigheder,som de får lov at slå løs under Billund builds, forklarer Morten Møller.

- Vi vil gerne give dem en tro på, at kan man tænke det, kan man også bygge det. Og vi mener, at det er mindst lige så vigtigt at kunne overføre sine egne ideer til en håndgribelig verden, som at kunne at lære en masse, der står i lærebøger udenad. Børn skal lære at bruge deres evner til at skabe ting, fastslår Morten Møller.

De to forgående Billund Builds-temauger har haft henholdsvis musik og energi som gennemgående tema.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes, og baråbningstider udvides i fase 4  

Esbjerg

Skole, gymnasium og fodboldklub sender hundredevis af unge i selvkarantæne: Mundbind kan være på vej til skolerne

Annonce