Annonce
Aabenraa

Læseheste og bedste veninder: Ellen og Anna står bag bustur til Bogforum

Ellen Aaes (tv.) og Anna Bramsen er igen i år frivillige på den årlige tur til Bogforum fra Aabenraa. Foto: Kate Frank Pommer
Ellen Aaes og Anna Bramsen er de frivillige kræfter bag den fælles bustur til Danmarks største litterære event, Bogforum 16. november.
Annonce

Aabenraa: Ellen Aaes og Anna Bramsen er igen i år at finde som de frivillige kræfter bag den fælles bustur til Danmarks største litterære event, Bogforum 16. november, og som sædvanlig er de leveringsdygtige i godt humør og fællesskab om de gode læseoplevelser.

De her to grinebidere skal man passe på. For de smitter med deres gode humør og blide latter, der altid har let ved at finde frem. Navnene er Ellen Aaes og Anna Bramsen, og de er de to frivillige, du kan møde på den fælles tur til Bogforum i Bella Center i København lørdag 16. november med afgang fra Aabenraa.

Annonce

Som ærtehalm og dog forskellige

De er som ærtehalm på vej til Bogforum, men så snart bussen når frem, går de i hver sin retning. For lige så enige de kan være om mangt og meget, lige så uenige er de om, hvad der er værd at se og høre i slaraffenlandet af litterære oplevelser. Så der er ikke noget med at sidde lårene af hinanden til Bogforum.

Her mødes de først til frokost halvvejs gennem dagens program for at vende det, de har set, og det, der skal ses efterfølgende.

Én ting er de helt enige om, er den vigtigste ting at få med hjem fra Bogforum.

- Det er inspirationen til nye bøger og læseoplevelser – også dem, man måske ikke lige havde regnet med, siger Ellen Aaes.

Bussen til Bogforum afgår fra parkeringspladsen ved Restaurant Under Sejlet lørdag 16. november kl. 7, og tilmelding kan ske på aabenraabib.dk. Læs mere om bogmessen på bogforum.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce