Annonce
Aabenraa

Læseheste og bedste veninder: Ellen og Anna står bag bustur til Bogforum

Ellen Aaes (tv.) og Anna Bramsen er igen i år frivillige på den årlige tur til Bogforum fra Aabenraa. Foto: Kate Frank Pommer
Ellen Aaes og Anna Bramsen er de frivillige kræfter bag den fælles bustur til Danmarks største litterære event, Bogforum 16. november.

Aabenraa: Ellen Aaes og Anna Bramsen er igen i år at finde som de frivillige kræfter bag den fælles bustur til Danmarks største litterære event, Bogforum 16. november, og som sædvanlig er de leveringsdygtige i godt humør og fællesskab om de gode læseoplevelser.

De her to grinebidere skal man passe på. For de smitter med deres gode humør og blide latter, der altid har let ved at finde frem. Navnene er Ellen Aaes og Anna Bramsen, og de er de to frivillige, du kan møde på den fælles tur til Bogforum i Bella Center i København lørdag 16. november med afgang fra Aabenraa.

Annonce

Som ærtehalm og dog forskellige

De er som ærtehalm på vej til Bogforum, men så snart bussen når frem, går de i hver sin retning. For lige så enige de kan være om mangt og meget, lige så uenige er de om, hvad der er værd at se og høre i slaraffenlandet af litterære oplevelser. Så der er ikke noget med at sidde lårene af hinanden til Bogforum.

Her mødes de først til frokost halvvejs gennem dagens program for at vende det, de har set, og det, der skal ses efterfølgende.

Én ting er de helt enige om, er den vigtigste ting at få med hjem fra Bogforum.

- Det er inspirationen til nye bøger og læseoplevelser – også dem, man måske ikke lige havde regnet med, siger Ellen Aaes.

Bussen til Bogforum afgår fra parkeringspladsen ved Restaurant Under Sejlet lørdag 16. november kl. 7, og tilmelding kan ske på aabenraabib.dk. Læs mere om bogmessen på bogforum.dk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce