Annonce
Billund

Læsekreds 2010 på Billund Bibliotek har peget på deres kandidat til DRs romanpris

Læsekreds 2010 på Billund Bibliotek har indstillet tre kandidater til årets DR romanpris. Læsekredsen mødes på biblioteket og snakker om de bøger, man har læst. Privatfoto
En læsekreds med tilknytning til Billund Bibliotekerne har deltaget i nomineringen til DRs romanpris. De pegede på Morten Papes roman "Guds bedste børn".

Billund: Det er populært at deltage i en læsekreds. Således har Billund Bibliotekerne i øjeblikket 17 læsekredse, hvoraf flere mødes på biblioteket, mens andre mødes privat eller i foreningslokaler.

Læsekreds 2010 mødes på biblioteket i Billund en gang om måneden og læser både nye romaner, noveller, klassikere - engang imellem også digte. Læsekredsen planlægger selv hele sæsonen. Undtagelsen har været de to gange, kredsen også har læst DR-romaner, hvor de seks bøger indgik som del af årets program, hedder det i en pressemeddelelse fra Billund Bibliotek.

- Vi holder af at mødes for en snak om bøger på biblioteket, hvor vi skiftes til at gennemgå den valgte bog før debatten bordet rundt. Det er interessant, vi lytter til hinanden, vi kan ikke altid være enige, men vi har det godt sammen. At læse og snakke om bøger kan anbefales, det er stærkt vanedannende, siger Kirsten Vagtholm fra læsekredsen.

Annonce

Tre gode bøger

Læsekreds 2010 har læst sig igennem seks roman, der var indstillet til årets DR romanpris. Men denne gang sad Læsekreds 2010 med en følelse af bøgernes indhold som ”for meget af det samme”. Simpelthen fordi flere af de seks bøger, der var nomineret, indeholdt en tristhed og mangel på energi. Så meget, at flere af deltagerne var ved at melde sig ud af læsekredsen, hvor man ellers er vant til at læse bøger og ikke forventer en ”god” slutning hver gang, fortæller Kirsten Vagtholm.

Læsekreds 2010 i Billund har indsendt sin nominering: Der var flertal for romanen ”Guds bedste børn” som Nr. 1, Helle Helles ”de” som Nr. 2 - og ”Bådens navn” som Nr. 3.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce