Annonce
Aabenraa

Læser undrer sig: Hvorfor vender den ”Læsende Kvinde” ryggen til vejen?

Skulpturen "Læsende Kvinde" stod tidligere ved bibliotekets hovedindgang, men har nu fået plads på en bakketop i Genforeningsparken. Arkivfoto: Timo Battefeld
En læser har spurgt JydskeVestkystens redaktion gennem Aaben by, hvorfor man kun kan se skulpturen ”Læsende Kvinde” fra ryggen, når man kører på Haderslevvej.
Annonce

AABENRAA: For et par uger siden blev Genforeningsparken i Aabenraa indviet med både nye installationer og genbrug af skulpturer, som i forvejen stod i området. H.P. Hanssen-monumentet ”Sønnen” blev efter stor debat flyttet fra Genforeningshaven til den nye park, men også skulpturen ”Læsende Kvinde”, som tidligere stod ved bibliotekets hovedindgang, er flyttet ind i Genforeningsparken.

Det har fået læseren Frida Johannsen til at skrive til Aaben by på jv.dk, hvor man kan stille spørgsmål til redaktionen om livet i Aabenraa Kommune.

Aaben By

Har du spørgsmål til livet i Aabenraa Kommune, eller er der noget, du undrer dig over?
Hjælp JydskeVestkystens redaktion med at undersøge de historier, der har betydning for dig.

Du kan skrive dit spørgsmål via linket HER

- Her gang jeg kører på Haderslevvej, irriterer det mig, at dameskulpturen er placeret med ryggen til vejen. Hvorfor må man kun se den kedelige side? skrev Frida Johannsen, som ellers mener, at der er lavet et flot stykke arbejde med Genforeningsparken

- Men drej skulpturen lidt, så alle kan få glæde af skulpturen og nyde synet af den, siger hun.

Annonce

- Se den fra parken!

Kommunen har haft en arbejdsgruppe med arkitekter og firmaet Urban Power Architecture and Urbanism til at indrette Genforeningsparken. Og gruppen har besluttet placeringen af ”Læsende Kvinde”. Det fortæller Naja Barlach Hansen, projektleder i Aabenraa Kommunes afdeling Kultur, Miljø og Erhverv.

- Den læsende kvinde læser jo ikke op for bilisterne, men for de folk, som er inde på pladsen. Hvis man kører sin bil ind, parkerer og så går ind i Genforeningsparken, kan man kigge på hende forfra, siger Naja Barlach Hansen, der også minder om, at man skal køre bil, når man kører bil – og ikke kigge på for meget andet.

- Til gengæld er der anlagt en masse grøn beplantning, som er godt på vej op, og som man kan nyde fra vejen, siger Naja Barlach Hansen.

Skulpturen ”Læsende Kvinde”

Bronzeskulpturen, der nu står i Genforeningsparken og tidligere har stået ved bibliotekets hovedindgang, er skabt i 1973 af Ulf Rasmussen (1913-1997)

I Aabenraa Kommunes skulpturguide beskrives værket og kunstneren således:

”En læsende kvinde var et oplagt motiv til placering udenfor Det Sønderjyske Landsbibliotek. Skulpturens monumentale stil er kendetegnende for Ulf Rasmussens værker. Han var autodidakt og arbejdede med en lang række udtryksformer fra mosaik over maleri til skulptur. Han er kendt for at bearbejde de samme enkle motiver igen og igen – ofte fugle, dyr, vækster eller mennesker.”


Her gang jeg kører på Haderslevvej, irriterer det mig, at dameskulpturen er placeret med ryggen til vejen. Hvorfor må man kun se den kedelige side?

Frida Johannsen, læser


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce