Annonce
Læserbrev

Læserbrev. Dysfunktionelle klasser kan true små samfund

Debat. Specielt de små samfund kan ikke leve med dysfunktionelle klasser, hvor manglende trivsel jager forældre bort fra enkelte årgange. Det spolerer simpelthen sammenhængskraften, når halvdelen af en årgang eller mere forsvinder ud til andre skoler! Det er ikke inklussionsbørnene, der er problemet. Men måske vores manglende evne til at håndtere dem. Der er nemlig allerede afsat midler til, at skolerne kan tage et balanceret valg, for den enkelte elev. Det egentlige problem synes snarere at være alt for stor langmodighed i forhold til klassernes trivselsproblemer. Om det er, fordi systemet er for svært at råbe op, eller om udredning, møder og evalueringer tager for lang tid, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at dagens forældre er utålmodige. De finder sig ikke i, dag ud og dag ind, at skulle opleve et barn, der ikke trives. Heldigvis for det! For det er simpelthen ikke rimeligt! Men at flytte sine børn har også store omkostninger. Det rammer både børnene og familierne, der ofte får revet deres lokale netværk i stykker. Men også for resten af de små samfund, som risikerer at miste nogle af deres mest engagerede medborgere, fordi det ofte er dem, der registrerer problemerne og handler først. Vi har alt for længe accepteret dysfunktionelle klasser. Nu må vi have hænderne op af lommerne og komme op med løsninger. Som minimum en langt hurtigere reaktion end den, vi er vidne til i dag.

Byrådsmedlem i Varde Byråd Stig Leerbeck (V). PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce