Annonce
Debat

Læserbrev: Unge er ikke uansvarlige

Læserbrev: Jeg bliver voldsomt irriteret og provokeret, når unge konstant får smækket i hovedet vi er uansvarlige, får alt serveret på et sølvfad og er såkaldt curling børn. Det irriterer mig, når ældre generationer kalder os forkælede og utaknemmelige, for det er ikke rigtigt. Det viser sig f.eks., at den unge generation er dem, der bekymrer sig mest om klimaet og gør en effektiv indsats for at mindske skaderne på klimaet, før de ældre generationer gør det samme. Hvis det ikke er at tage ansvar over for vores alles klode, ja så ved jeg ikke, hvad det er.

Dette sure opstød kommer som følge af de nye fraværsregler, som mange har en holdning til. Reglerne gør, at man nu kan få fravær for hele modulet, hvis man måske kommer 5 minutter for sent. Jeg er med på ideen om, der selvfølgelig skal tages fravær - det er klart. Selvfølgelig skal man da møde til tiden. Og selvfølgelig er det også ens egen skyld, hvis man kører hjemmefra for sent, når man skal møde i skole. Og selvfølgelig har jeg ingen sympati, for dem der konsekvent kommer for sent gang på gang. Men jeg synes, det er op til de enkelte gymnasier at bestemme, hvilke sanktioner der skal gælde, hvis elever kommer for sent.

Det demonstrerer mange gymnasieelever lige nu imod, og mange synes, det er åndssvagt. Men jeg synes, det er en god demokratisk måde at vise, man er uenig på, så jeg mener også politikere og andre sure mennesker, skal lade dem gøre det. Personer på et almindeligt arbejdsmarked demonstrerer jo også, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet.

Jeg er dog ikke en af dem, der demonstrerer og har accepteret de nye regler. Det jeg ikke vil acceptere, er den retorik, der ligger bag debatten. At unge er uansvarlige, utaknemmelige og får alt på et sølvfad. Unge kæmper en klimakamp, før de ældre generationer gør, vi kæmper for tårnhøje karaktergennemsnit for at komme ind på drømmeuddannelsen, vi har studiejob for at se bedre ud på CV'et, vi har et fritidsjob for ekstra at lære at tage ansvar, som i "voksne" har så travlt med at pointere, vi mangler, vi laver frivilligt arbejde, for at være med i kampen om en bedre verden og flere og flere flytter tidligere og tidligere hjemmefra. Det kalder jeg godt nok for ansvar, men det ser politikere eller ældre generationer vel ikke.

Jeg er generelt så træt af det hykleri, der finder sted, fordi hvordan kan folketinget snakke om ansvar, når de opfører sig som en hel børnehave. Der er politisk mudderkastning fra alle sider og ingen reel politik. Og hvad med de ældre generationer, som gemmer sig bag Facebook og skriver om dårlig opdragelse og curlingbørn, hvad ved I egentlig om det?

For mig er det sundt at deltage mundligt i demokratiet, og som kommende vælgere burde samfundet også lytte til de unge.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Annonce