Annonce
Billund

Læserne bakker Lars Hansen op

Der er stor opbakning fra læserne til Lars Hansen (th.). Her ses han i snak med Ole Marcussen fra Borgerlisten. Arkivfoto
Der er kommet mange reaktioner på Facebook på historien om, at Venstre vil smide Lars Hansen ud af partiet. Læserne bakker Lars Hansen op.

Billund Kommune: Det er muligt, at Lars Hansen har mistet opbakningen i sit parti Venstre, men blandt JydskeVestkystens læsere er der stor opbakning til politikeren.

Torsdag aften besluttede Venstres kommunebestyrelse at anbefale Lars Hansen at udmelde sig af Venstre. Bliver denne anbefaling ikke fulgt, vil det efter al sandsynlighed ende med en eksklusion. På JydskeVestkystens Facebook-side er der imidlertid fuld opbakning til Lars Hansen. Kommentarerne lyder blandt andet:

Erik Serup Hansen: "Der skal være plads til sund fornuft og at turde stå ved sine holdninger og værdier."

Anita Bjerring Rasmussen: "Bliv endelig ved med at være dig og være politiker på lige præcis den måde, du er det. Det er sundt, at toppen bliver udfordret på holdninger/meninger, og at alle ikke blot makker ret, fordi ledelsen ønsker det."

Lars Sørensen: "Det gør min bare min personlige stemme på Lars Hansen endnu mere personlig."

Nikolai Friis: "Individets frie valg længe leve! Man skal stå ved sine holdninger, uanset de skrammer det nogen gange kan give."

Brian Østergaard: "Du er den helt rigtige mand i byrådet. Du står ved dine værdier, også selvom det ikke falder i andres sko, keep on fighting."

Jan Vinding: "Det er da befriende og troværdigt at have en politiker, der på trods af partiets holdninger, har sine meninger og står ved dem. Det styrker bare min tillid til manden - Jan Vinding

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce