Annonce
Sønderborg

Læserne dømmer tæt løb mellem Støjberg og Trane

Om Ellen Trane Nørby efter 21. september kan kalde sig næstformand og måske kronprinsesse i partiet Venstre, skal 850 delegerede afgøre. Arkivfoto: Søren Gylling
At dømme ud fra de mange kommentarer på Facebook, så deler tilslutningen til Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby som næstformand i Venstre sig næsten ligeligt.

Sønderborg: En garant for den stramme udlændingepolitik og en markant personlighed eller en, der er fra landsdelen og kan være baglandets mere stille stemme. Sådan kan man måske stille valget op, når 850 delegerede på Venstres landsmøde i Herning 21. september skal tage stilling til, hvem de vil have som næstformand - Inger Støjberg eller Ellen Trane Nørby.

Blandt de lokale partispidser er meldingen, at herboende Ellen Trane er det bedste bud, men ikke alle er enige. Her er et udpluk af, hvad læserne mener om de to kandidater eller bare om situationen:

Ulla Høi: Hvad med alle Ingers personlige stemmer - det må nu komme hende til gode - håber de, der kan stemme, husker det.

Martin Toft Hansen: Fantastisk nyhed … Ellen er så meget bedre end Støjsenderen.

Børge Agerlund Jensen: Inger har power og gennemslagskraft. Og desuden bedste stemmesluger.

Per Michael Geer Jakobsen: Godt med flere valg.

Tanja Lillian Svendsen: Tja hvis Inger bliver formand kan Ellen da godt stille op som næstformand. Men ellers skal Inger have den post. Inger fortjener en plads i toppen. Hun havde klart det bedste valg af de to.

Helena Bruncke: Jeg er fan af stærke sønderjyske kvinder. You go, Ellen!

Mads Vestskov Hansson: To stærke venstre-piger! Godt med et valg til landsmødet.

Inge-Lise Bork Paulsen: Stemmer ikke V men ETN er en dygtig politikker og har empati.

Yvonne Jespersen Johannesen: Ej stop nu !!! Det må sgu være Inger Støjberg der skal have den post.

Jørgen Ruby: Jeg stemmer ikke på det arbejdsgiver parti, så det må de selv rode med.

Flemming Christoffersen: Hold nu kæft med og slås om den post, bliv voksen og kom i gang eller slet venstre for altid.

Jan Kannegaard: Hellere Ellen Trane, end Sorte Inger!!!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce