Annonce
Sønderborg

Læserne sparker hårdt: Derfor triller fodbolden langsomt i Sønderborg

Cheftræner Kim Poulsens udtalelse om Sønderborgområdets manglende udvikling i fodbold har affødt mange kommentarer fra læserne. Foto: Kim Holm.
Det har givet flere læserkommentarer efter den hjemvendte fodboldtræner Kim Poulsen bemærker, hvordan hans barndomsby ikke har flyttet sig meget fodboldmæssigt de sidste 40 år.

Sønderborg: - Der er ikke én klub, der har rykket sig i de sidste 40 år, lød Kim Poulsens dom, da JydskeVestkysten søndag bragte et interview med den hjemvendte fodboldtræner.

For mange spillere har de sidste fire årtier flyttet sig ganske meget hen over de lokale boldbaner, men selve klubspillet har stået stille, mener Sønderborgdrengen Kim Poulsen, som flyttede tilbage til byen i fjor.

Siden 2018 har den nu 60-årige fodboldtræner Kim Poulsen været cheftræner og sportschef i FC Sønderborg og tilknyttet Sønderborg Talentakademi. Forud det har han været superligatræner i en række danske klubber, træner i Singapore og landsholdstræner i Tanzania.

Hans vurdering har affødt mange kommentarer fra læsere, som har bud på, hvordan det måske kan lykkes - og særligt, hvorfor det aldrig er lykkedes for Sønderborg at komme på fodboldlandkortet.

Annonce

Gensidig benspænd

Bjarne Boysen: Herfølge, Slagelse, Hobro, Skive, Næstved, Tønder, Køge. Listen over sammenlignelige byer der har gjort det bedre er lang. Så ja, han har ret i, at der ikke er sket noget. Og grunden er nok at ingen klubber vil se andre blive, sådan rigtig gode. Desværre.

Kommentaren har i skrivende stund fået hele 12 "synes godt om" på Facebook. Dermed rejser Bjarne Boysen spørgsmålet, om klubberne i virkeligheden spænder ben for hinanden.

Jean Robert Tankred: Vanvittigt at en by på den størrelse aldrig har haft en divisionsklub, Potentialet er der jo. På den anden side har faciliteterne heller aldrig været der. Sønderborg har aldrig haft noget, der ligner et ordentligt stadion.

Lars Møller: Kim har ret, og det gælder ikke kun på drenge/herre siden. Vi har mange dygtige pige/dame spillere i området, og de får ikke rigtig forløst deres potentiale, da de spiller i forskellige klubber.

Jens Hansen: Sønderborg er bare ikke en by til elitesport (udover hvis man får tildelt håndboldhold). Det med at tro på at man kan få sportsfolk, fordi vi er en uddannelsesby, tvivler jeg på. I de 30 år jeg har fulgt cykelsporten i byen, har der været maks. 3-4 ryttere med et højere niveau, som er flyttet til byen. De var så alle væk igen hurtigt, uden reelt at have tilført de lokale ryttere noget.

De lokale har bare generelt ikke en elite-tankegang. Så jeg tror ikke penge kan løse noget som helst.

Lisa Nielsen til Marius Vestergaard: Her er jeg voldsomt enig med dig. Kompetencer og sponsorer har FC, og det er meget flot. Det er mega ærgerligt, at der ikke er flere moderklubber, der ser det som naturligt at opfordre deres bedste spillere til at prøve talentet af på et højere niveau, når de kommer til senior.

Måske skal FC få italesat, hvad moderklubberne får ud af at være med i FC. Og så skal moderklubberne i højere grad synliggøres fx i forbindelse med præsentation af spillerne til kampe.

Ole Damsø Jensen Marius Vestergaard: FC Sønderborg skal være Ø’ens Hold, med opbakning fra erhvervslivet, kommunen, det skal være ordentlige faciliteter og betingelserne for spillere og frivillige.. Synlighed af FC Sønderborg skal række ud over forældre og venner til spillere, men ud til hr og fru Sønderborg.

Vi er en universitets by, d.v.s. der må være nogle “tilflyttere “ og andre som har niveauet til at spille i FC Sønderborg. Alt afhænger jo som regel af økonomien bag, men at belønne spillere, gode faciliteter, ordentlige “ professionelle forhold må være vejen frem. Samarbejde med f.eks. sønderjyskE så der udvikles på de gode spillere, som vil skabe motivation og tiltrækning af de gode spillere.

Det skal være “ prestige” i at spille fodbold i FC Sønderborg. Alt dette er nok nemmere sagt end gjort ..men nogle tanker fra min side.

Kurs mod Serie 1

Efter søndagens nederlag på hjemmebane mod Esbjerg har FC Sønderborg kurs mod Serie 1 efter for blot fire måneder siden at have spillet med om oprykning til Danmarksserien.

Derfor er der nu nedsat en arbejdsgruppe på fem personer med blandt andre Kim Poulsen i spidsen, hvor arbejdet går ud på at få et bæredygtigt seniorhold i overbygningen og samarbejde med moderklubberne.

- FC Sønderborg har en stærk ungdomsafdeling med hundrede procents opbakning fra moderklubberne. Det er ikke tilfældet med seniorspillere. Det er en besynderlig konstellation. Det skal være sådan, at der er en pipeline fra ungdomsafdelingen til seniorholdet med de mest talentfulde og ambitiøse, sagde Kim Poulsen blandt andet også i søndagens interview med JydskeVestkysten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce