Annonce
Aabenraa

Læserne undrer sig: Hvad er status på Store Okseø?

Til september vil der blive iværksat en større oprydning på Store Okseø. Arkivfoto: Søren Gylling
En læser har spurgt, hvordan det går med oprydningen på Store Okseø. Ifølge Naturstyrelsen, som ejer øen, er et tysk tv-selskab ved at filme en tv-serie, og til september går oprydningen i gang. Formand for vækstudvalg overvejer samlet udviklingsplan.

Sønderhav: Hvordan går det med oprydningen på Store Okseø?

Sådan har læser Inge Karlsson spurgt igennem Aaben by, og da vi lavede en afstemning om, hvilke emner I gerne vil læse om, stemte 227 læsere på hendes spørgsmål. Derfor har vi spurgt skovrider Inge Gillesberg fra Naturstyrelsen Sønderjylland. Naturstyrelsen administrerer øen, som ejes af staten.

- Som vi nævnte på borgermødet om øens fremtid (som foregik tilbage i april på Rønshoved Højskole, red.), havde et tysk-selskab planer om at optage en dramaserie der. De optagelser er gået i gang nu, og de har fået at vide, at de skal være færdig senest midt i september, og det kan ikke forlænges, siger hun.

Så er det nemlig meningen, at de misligholdte bygninger, bådebroer og en betydelig mængde affald, som er blevet efterladt af nogle tyske forpagtere, skal ryddes op, så øen kan få en frisk start.

- Så der er en proces nu, hvor vi skal have os et overblik over opgaven og have lavet udbud. Det er vi i gang med, og det hele kører efter planen. Inden nytår skal der være ryddet op derovre, siger Inge Gillesberg.

Annonce

Store Okseø

  • Staten har ejet Store Okseø siden 1982. På øen ligger et beboelseshus, en gammel kro og nogle bådehaller.
  • Øen var i en længere periode bortforpagtet, men forpagterne levede ikke op til kontrakten, og Naturstyrelsen overtog ansvaret for øen igen i august 2016.
  • Lille Okseø ejes af Københavns Kommune.

Der er lydhørhed

Naturstyrelsen og Aabenraa Kommune splejser om oprydningen, som tidligere er opgjort til cirka 3,6 millioner kroner. Begge smider hver to millioner kroner i puljen, og så er der også penge til at opsætte enkelte faciliteter som eksempelvis muldtoilet, sheltere, bålplads og pontonbro.

- Vi har lavet en samarbejdsaftale med kommunen, sådan at vi siger: Nu får vi ryddet op, og så ser vi, hvilke muligheder der byder sig. Det kan jo være, der dukker et projekt op, som i en eller anden samarbejdsrelation kan realiseres. Der har Aabenraa Kommune jo åbnet op for, at hvis der dukker nogle muligheder op, så er der lydhørhed, siger Inge Gillesberg.

En samlet udviklingsplan

Borgermødet i april har fået Philip Tietje (V), formand for vækstudvalget for land og by, til at overveje en samlet udviklingsplan for Kollund- og Sønderhav-området.

- Baggrunden for de overvejelser er, at vi, hvis vi ikke gør det sådan, skal have de samme folk i tale flere gange, nemlig de lokale, der har stor interesse i det. Så jeg tænker, at når vi nu alligevel skal i gang med det, giver det måske mening at se øen og kysten som en helhed. Der skal vi lige have forvaltningen til at se på, hvordan det bedst kan afgrænses, også når det kommer til tid, ressourcer og planlægning, siger Philip Tietje.

I øvrigt kan han se øen spille en rolle i den kommende dansk-tyske havefestival Landesgartenschau 2020, som er et samarbejde mellem Sønderborg, Aabenraa og Flensborg. For nylig har projektet fået 14 millioner kroner fra EU.

- Det er bare en strøtanke, men måske kunne Store Okseø tænkes ind i konceptet og bidrage med midlertidig kunst, blomster eller en miniudstilling. Det kan give mening at tænke det ind, inden vi går i gang med en udviklingsplan, siger Philip Tietje.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce