Annonce
Billund

Løb eller gå en tur med Hejnsvig Runners: - Det gør ikke noget, at det er mørkt

Alt bliver lysere med lidt julelys om hovedet. Berit Riber og resten af Hejnsvig Runners løber på tirsdag gennem byen og inviterer alle med. Foto: Lise Nørgaard
Juleoptog og julemarkeder er aflyst. Pebernødder og æbleskiver i det offentlige rum må man også kigge langt efter i år. Men man kan godt noget alligevel - for eksempel kan man løbe eller gå en tur med Hejnsvig Runners tirsdag aften den 15. december klokken 17.

Hejnsvig: En lille, stabil kerne i Hejnsvig har gjort det længe. Gået og løbet ture sammen hver tirsdag aften. Nu inviterer de alle med på løbetur i decembermørke den 15. december klokken 17. Meget gerne iklædt lyskæder, nissehuer og andet julegøgl, der kan ses.

- Vi plejer at deltage i Kolding Light Run - et kæmpeløb med over 1000 deltagere, men det er aflyst i år, og så tænkte vi, at vi da bare selv kunne arrangere noget, lyder det fra Berit Riber, der er en af dem, der efterhånden har løbet med i Hejnsvig Runners i syv-otte år.

Berit klæder sig på til at løbe - og på tirsdag vil Hejnsvig Runners lyse særligt op iført lyskæder med mere. Foto: Lise Nørgaard

Hun spurter ikke afsted og tilbagelægger ikke otte kilometer på tre minutter. Tværtimod. Hun kan løbe fire-fem kilometer, men er der nye med, går hun gerne med dem, for man skal lige i gang.

Annonce
Det er stadig muligt at løbe, selvom det er koldt og mørkt udenfor. Foto: Lise Nørgaard

At man kan løbe året rundt, i mørke, storm, regn og slud hver tirsdag aften klokken 17.30 er for nogle ikke helt nemt at forstå.

For det første er det mørkt og koldt på det tidspunkt af døgnet, og så er det også ved at være aftensmadstid.

Kampsveder på to minutter

- Vi håber, at folk har lyst til at komme ud og være med. Alle starter og slutter fra eget hjem, og så handler det bare om at løbe og gå op og ned ad gaderne og ønske hinanden glædelig jul, siger Berit Riber, der har erfaret, at det er lidt svært at få folk med ud på ugentlige gå- og løbetur.

På med løbeskoene - selvom det er december, mørkt og koldt. Ifølge Berit Riber gør det ikke ondt. Foto: Lise Nørgaard

- Men vi har yngre mennesker med børn i babyjogger med, og mit indtryk er, at børnene hygger sig med at komme ud og få noget frisk luft, siger Berit Riber, der selv begyndte at løbe, da hun var midt i 40'erne.

Nisseløb med Hejnsvig Runners

  1. Hejnsvig Runners inviterer til juleløb i gaderne tirsdag den 15. december klokken 17. Alle starter og slutter ved eget hjem, og meningen er, at man skal løbe og gå op og ned ad gaderne og ønske dem, man møder, glædelig jul.
  2. Håbet er, at dem, der ikke løber med, kommer ud af husene og hilser på.
  3. Løberne i Hejnsvig håber på god opbakning, godt humør og julestemning i gaderne. Alle kan være med.

- Jeg har altid cyklet en del og også gået til gymnastik, men jeg skulle prøve noget nyt, fortæller Berit Riber, der erkender, at hun aldrig bliver maratonløber, men det har hun heller aldrig drømt om. Hun gør det udelukkende for motionens og velværets skyld.

Berit Riber både løber og går. Fire-fem kilometer passer godt til hende, og hun har ikke ambitioner om mere end motion og velvære. Foto: Lise Nørgaard

Hun forstår godt, at folk har svært ved at komme ud og tage en løbetur - især over vinteren. Hun har selv haft det på samme måde, men nu, hvor hun har vænnet sig til det, er det ingen sag.


Hejnsvig Runners begyndte egentligt, så vi ikke behøvede at tage til Billund eller Grindsted. Jeg begyndte som helt ny og kunne ikke løbe overhovedet.

Berit Riber


- Når man løber, så kampsveder man efter to minutter og får hurtigt varmen, konstaterer hun, der er kantineleder i Billund.

Arbejdspladsen ligger ni kilometer fra hjemmet, og den tur tager hun gerne på cykel.

- Der er aldrig nogle, der har taget skade af at komme ud og røre sig, men der er rigtig mange undskyldninger. Når vi lægger billeder op af os selv på Facebook iført vores klubtøj, kan vi måske også ligne nogle, der kan en masse, og måske tænker nogle, at her kan de slet ikke være med. Men det kan de altså godt, for vi er slet ikke så dygtige, forsikrer Berit Riber, der lover tre gratis prøvetimer til eventuelt interesserede, hvorefter de kan se frem til et gratis kontingent efterfølgende.

- Vi er ikke nogen forening. Vi gør det på privat basis, og vi vil gerne have flere med. Der er masser af plads hos os.

Annonce
Billund For abonnenter

Ditte blev draget af den magiske verden i hypnose: - Det er bare ikke så hokus pokus-agtigt

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Kræftsyge Tanja har skreget på hjælp til sin retarderede søn i årevis: 8-årige Victor slår sine klassekammerater og kan hverken alfabetet eller tegne en sol – alligevel sidder han i en helt normal skoleklasse

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Aabenraa

Væltet borgmester har intet hastværk: Mulighederne er jo mange og eftervederlag sikrer økonomien

Billund

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Erhverv For abonnenter

10.000 biler i døgnet er ikke til at stå for: Vil bygge tank, vaskehal og fastfoodrestaurant

Billund

Nyt sundhedshus er næsten fyldt op: - Vi håber at kunne sparke et godt fællesskab i gang

Kolding For abonnenter

Børnefamilie er flyttet fra Frederiksberg og tilbage til Signes barndomshjem på landet: Nu skal de bo med alle bedsteforældre som nærmeste naboer

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Aabenraa For abonnenter

Sådan får byrådsmedlemmer tingene til at hænge sammen: Nedsat tid, hurtige ben og køb af ekstra medarbejdertimer

Haderslev For abonnenter

Tre dybt kriminelle brødre venter på at blive sendt ud af landet

Esbjerg

Flere skoleelever har behov for særlig hjælp: Forældre føler sig svigtet - og kritiserer kommunen for at glemme børnene

Annonce