Annonce
Indland

Løkke er tryg ved dansk beredskab efter New Zealand-angreb

Statsministeren siger, at det er umuligt at garantere, at et angreb som i New Zealand ikke kan ske igen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er tryg ved det beredskab, der er til at håndtere sikkerhedsrisikoen mod Danmark.

Det siger statsministeren fredag ved et doorstep i Statsministeriet i forbindelse med angrebet på to moskéer i New Zealand. De har foreløbig kostet 49 mennesker livet.

- De danske myndigheder følger denne udvikling tæt. Der er en sikkerhedsrisiko mod Danmark. Den er ikke ny, den er vedvarende, og derfor har vi et pænt højt beredskab, siger han.

Statsministeren peger på, at Danmark selv har været ramt af angreb. I februar 2015 fandt to angreb sted i København, hvor to mennesker blev dræbt.

- Det så vi med angrebet på Krudttønden og synagogen, og derfor er der et generelt højt beredskab i Danmark.

- De myndigheder, som har denne opgave, følger denne situation tæt, og jeg føler mig helt tryg ved, at de gør, hvad der er nødvendigt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren påpeger samtidig, at det er umuligt at gardere sig mod angreb som dem, der netop er sket i New Zealand.

- Oddsene er så ulige fordelt, at alle de myndigheder, der skal passe på os, skal være dygtige og professionelle hver gang. Det bestræber de sig også på at være, og vi bruger langt flere ressourcer på det end før.

- Men den feje kujonagtige terrorist skal kun være heldig én gang, og derfor findes der ingen politisk leder på denne jord, der kan stille sig op og give en garanti for, at vi aldrig ser noget sådant igen.

- Når vi ser det, er det vigtigt, at vi alle husker på, at vi er de gode, og de er de onde. De skal ikke have lov til at knægte os, vi skal insistere på at leve vores liv, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce