Annonce
Aabenraa

Løkke-forslag får positiv modtagelse i grænsekommuner

Thomas Andresen (yderst t.h.), borgmester i Aabenraa Kommune, og Henrik Frandsen, borgmester i Tønder Kommune, var med, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Kruså præsenterede sit og Venstres forslag til en permanent og ny grænsekontrol. Foto: Bo Nielsen
Én imod. Én lunken. Venstre-borgmestre i grænsekommuner er knap så begejstrede for grænsekontrollen som partifællerne på Christiansborg, men de synes, forslaget om på sigt at droppe personkontrollen og i øget omfang anvende ny teknologi er positivt.

Kruså: Aabenraa-borgmester Thomas Andresen (V) har ikke lagt skjul på, at han synes, den midlertidige grænsekontrol er overflødig. Hans kommune lægger jord til bemandede grænseovergange i Kruså, Padborg og Frøslev.

Statsministerens snak om permanent grænsekontrol huer ham ikke, men han er glad for den retning, der slåes an. At der, efterhånden som de teknologiske muligheder forbedres, gøres op med den stikprøvevise personkontrol, vi kender i dag.

- Jeg er glad for erkendelsen af, at det her med at stå ved en bom ikke giver noget, og så er jeg glad for, at det intelligente politiarbejde skal udvides for at få fat i nogle af de kriminelle elementer, samtidig med at den almindelige borger kan komme så smidigt over grænsen som overhovedet muligt, forklarede Thomas Andresen ved Kruså-grænsen, da Lars Løkke Rasmussen havde fremlagt Venstres udspil.

- Jeg er stadig tilhænger af frie og åbne grænser, men det går i den rigtige retning, mente borgmesteren.

Annonce

Jeg er glad for erkendelsen af, at det her med at stå ved en bom ikke giver noget.

Thomas Andresen (V), borgmester, Aabenraa Kommune

Tomlen op fra Tønder

Tønder Kommunes borgmester, Henrik Frandsen (V), har forholdt sig lidt mere neutralt i forhold til grænsekontrollen, men også han havde ja-hatten på, da han overværede mandagens presseseance i Kruså.

- Jeg synes, det lyder rigtig godt. Man vil arbejde henimod at gøre grænsekontrollen mere smidig, mere moderne, mere tidssvarende og intelligent, så man gør det bøvlet for de kriminelle at komme over grænsen, men nemmere for os almindelige, retskafne borgere, sagde Henrik Frandsen.

- Samtidig vil man bruge ny teknologi i grænsekontrollen, så der kan frigøres politiressourcer ved grænsen. Det synes jeg også er rigtig positivt. Der kommer i hvert fald ingen protester fra min side, for jeg er optaget af, at der er fri bevægelighed hen over grænsen for mine borgere i Tønder Kommune, men også for de 600, der pendler ind i kommunen sydfra, understregede Henrik Frandsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce