Annonce
Indland

Venstres gode EP-valg giver Løkke fornyet energi til slutspurt

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Venstre bliver det største danske parti i Europa-Parlamentet med fire mandater. Det glæder statsministeren.

Røgen fra søndagens valg til Europa-Parlamentet har ikke lagt sig endnu, men slutspurten mod folketingsvalget 5. juni er allerede sat ind dagen efter EP-valget.

Mandag er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Køge for at føre valgkamp. Og det er med et solidt rygstød efter søndagens EP-valg.

Her fordoblede Venstre antallet af mandater fra valget i 2014. Fra to til fire. Det gør Venstre til det største danske parti i Europa-Parlamentet.

- Det skaber en god følelse i Venstre, at vi op mod målingerne leverede et godt valgresultat til Venstre, siger Løkke til TV2 News.

Han glæder sig desuden over stemmeprocenten på 66. Løkke er blevet kritiseret for at placere folketingsvalget 5. juni i stedet for 26. maj sammen med EP-valget.

Men stemmeprocenten var lig med rekord. Før i år var den højeste danske valgdeltagelse ved et valg til EU-Parlamentet 59,5 procent. Det var i 2009.

Ved seneste EU-parlamentsvalg i 2014 stemte 56,3 procent af de stemmeberettigede.

- Jeg har godt nok lagt øre til mange mennesker, der har sagt, at det dummeste, man kunne finde på, var at lægge parlamentsvalget midt i en folketingsvalgkamp, siger Løkke.

- Jeg er helt sikker på, at det har skabt en øget interesse, at der har været så meget fokus på politik. At vi så havde den højeste valgdeltagelse ved noget Europa-Parlamentsvalg, er et cadeau til danskerne, siger Løkke.

Han fastholder, at han er optimist frem mod folketingsvalget, selv om Løkke og Venstre i målingerne står til at miste regeringsmagten.

- I Venstre tror vi på vores projekt, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce