Annonce
Danmark

Løkke har aldrig villet det regionale folkestyre

Ole Stavad

Regioner: Lars Løkke Rasmussen har aldrig ønsket regioner styret af folkevalgte. Det var slet ikke hans hensigt, da regionerne blev skabt. Her blev han underkendt af Venstres daværende formand Anders Fogh Rasmussen på Venstres Landsmøde i november 2003.

Allerede dengang var Lars Løkke på linje med Dansk Folkeparti og Konservative om at fjerne de folkevalgte fra Amterne og de nye regioner. På det punkt har Lars Løkke gennem alle årene været i konflikt med store dele af sit eget parti. Det er der ikke noget nyt i.

Meget kan man sige om Anders Fogh - og rigtig meget har jeg været uenig med ham i. Men - hans opvækst i "Landbo-Danmark" - og dermed også andels- og højskolebevægelsen, havde lært ham respekt for Venstres demokratiske værdier og rødder. Det mangler Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende fuldstændigt. Hos ham er det regneark og "handelshøjskolen", der er i højsæde.

Desværre lykkedes det alligevel Lars Løkke i 2007 - sammen med Dansk Folkeparti og Konservative - at skabe regionerne i en form, hvor de folkevalgte regionsråd er tillagt mindst mulig selvbestemmelse. Regionerne har ingen som helst indflydelse på egne indtægter. Man tildeles en "pose penge" at Staten. Hverken mere eller mindre.

Når flere regioner eksempelvis har været tvunget til urimeligt stramme budgetter, som også har betyder fyringer på vore sygehuse, skyldes det Lars Løkke og hans centralistiske regneark

Det forhindrer også, en aftale mellem kommunerne og regionen om eksempelvis at opkræve en slags "fælles skat" på f.eks. én procent. Det kunne sikre "fælles penge" til alle de opgaver for syge og plejekrævende borgere, der er i grænsen mellem kommuner og region - og vil kunne løse rigtig mange problemer for vore borgerne. Jeg er ret sikker på, at noget sådant vil kunne samle bred folkelig støtte.

Mere centralisering, fjernelse af folkevalgte og nyt bureaukrati, løser absolut ikke borgernes problemer med overgangen mellem praktiserende læger, kommunerne og regionens sygehuse. Der er ikke brug for nye bureaukratiske spændetrøjer. Tværtimod er der brug for en langt større regional- og kommunal frihed til at skabe nye fælles løsninger. Herunder også retten til egne indtægter i regionerne og større økonomisk frihed for kommunerne.

Jeg er helt med på, at enhver regering har brug for klare økonomiske rammer for den kommunale og regionale økonomi. Fair nok, men det er bestemt også muligt uden nye spændetrøjer og detailstyring. Man er nødt til at erkende, at de løsninger der skal findes for vore borgere, kun kan skabes gennem et tæt samarbejde mellem lokale og regionale kræfter. Alt andet risikerer at ende i nye bureaukratiske monstre uden reelle løsninger.

Det her er ikke en kamp mellem Venstre og Socialdemokratiet. Det er en kamp mod Lars Løkkes lyst til centralisme. Her er jeg enig med rigtig mange venstrefolk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russiske storhold

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce