Annonce
forside

Løkke: Her vil det gøre ondt at miste borgmesterposten

Løkke fik en heltemodtagelse, måske fordi han lovede en dansk sejr i den landskamp, der blev vist på storskærm efter den politiske debat. hans Østergaard var klædt på til kampen. Foto Jørgen Kirk

Forventningerne er skyhøje til Venstres borgmesterkandidat Hans Østergaard, som ikke må tabe højborgen ved valget om en lille uge. Statsministeren leverede i går moralsk opbakning og et løfte om solid støtte, hvis missionen lykkes.

Videbæk: Løkke har sagt det før.

Det er langt fra sikkert, at Venstre kan fastholde de 48 borgmesterposter, som blev sikret ved kommunalvalget for fire år siden. Men Ringkøbing-Skjern skulle meget gerne blive én af de kommuner, hvor det lykkes.

- Det er svært at forestille sig en Ringkøbing-Skjern Kommune, som ikke er ledet af Venstre. Selvfølgelig vil det gøre frygtelig ondt, hvis det ikke lykkes at holde fast på borgmesterposten, men det vil det også gøre alle steder, siger statsministeren.

Der er dømt udendørs rygepause på en råkold novemberdag i det vestjyske, hvor Lars Løkke Rasmussen har sat sin aften af til at diskutere politik med de omkring 150 vælgere, som er mødt op i Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

- Jeg er her for at give moralsk opbakning til Hans Østergaard og de andre kandidater, som arbejder hårdt for et godt valg for Venstre. Om det gør nogen forskel, at jeg er her. Det må du spørge dem om. Jeg vil gerne anerkende deres indsats, siger Lars Løkke Rasmussen.

Hans Østergaard er glad for støtten.

- Det er dejligt, at Lars har taget sig tid til at besøge os. Jeg er rigtig glad for, at han er her. Det var ikke en gang nødvendigt at invitere ham. Han kontaktede os selv, fortæller han.

Tidligere var Ringkøbing-Skjern en sikker blå plet på landkortet, men denne gang er intet sikkert. Socialdemokraterne og Kristendemokraterne puster Venstre i nakken, og selv de mest optimistiske Venstrefolk spår en liberal tilbagegang.

Siden partiets medlemmer valgte Hans Østergaard til borgmesterkandidat for halvandet år siden, har partiet desuden kæmpet med interne magtkampe.

To'eren ved valget, Lennart Qvist, har nemlig også en borgmester i maven. Og selv om de for tre uger siden blev lanceret som makkerpar, bliver det interne hierarki stadig diskuteret rundt om i kommunen.

Lars Løkke Rasmussen har fulgt Venstres udfordringer i Ringkøbing-Skjern.

- Jeg følger med, men jeg blander mig ikke. Set udefra er der tale om to stærke personer, som arbejder side om side. Der er jo ingen tvivl om, hvem der er spidskandidaten, siger Løkke med et smil.

Sikkert er det, at hvis det endnu en gang bliver en Venstremand, der sætter sig i borgmesterstolen efter valget på tirsdag, så kan statsministeren levere solid støtte.

- Der er ingen tvivl om, at det gør en forskel, at man er Venstreborgmester. Man sidder med der, hvor vores politik bliver lavet, og vi holder møder med Venstres borgmestre, hvor vi diskuterer tingene. Man behøver ikke råbe højt for at blive hørt. Jeg er hele landets statsminister, men jeg er selvfølgelig tæt på Venstres egne borgmestre. Det tror jeg ikke vil være en ulempe, siger Løkke, der dog ikke er klar til løfter om en 2+1-vej, sommerhusgrunde til Søndervig Feriepark eller Nationalpark Skjern Å i denne omgang.

Annonce

Det er svært at forestille sig en Ringkøbing-Skjern Kommune, som ikke er ledet af Venstre. Selvfølgelig vil det gøre frygtelig ondt, hvis det ikke lykkes

Lars Løkke Rasmussen, statsminister
Har I glemt maskeringsforbuddet, jokede Løkke, da kandidat Jens Højlands blå støtter hilste på statsministeren. Foto Jørgen Kirk
Løkke lover opbakning til Østergaard og Ringkøbing-Skjern, hvis Venstre fastholder borgmesterposten efter valget. Foto Jørgen Kirk
Borgmesterkandidat Hans Østergaard og kommuneformand Jens Nicolai Vejlgaard klar til fodboldlandskamp - begge indrømmer dog, at de bedre kan lide håndbold. Foto Jørgen Kirk
Godt 150 var mødt op til politik og landskamp i Videbæk i aftes. Foto: Jørgen Kirk
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og særlig rådgiver Jacob Bruun Christensen, ser Danmark score mod Irland, under besøg i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget, et vælgermøde i Videbæk Idræts- og Fritidscenter, tirsdag den 14 november 2017. (Foto: Mads Dalegaard/Scanpix 2017)
Statsminister Lars Løkke besøgte Videbæk til et kombineret Venstre-møde og landskamp møde på storskærm. Foto: Jørgen Kirk
Statsminister Lars Løkke besøgte Videbæk til et kombineret Venstre-møde og landskamp møde på storskærm. Foto: Jørgen Kirk
Statsminister Lars Løkke besøgte Videbæk til et kombineret Venstre-møde og landskamp møde på storskærm. Foto: Jørgen Kirk
Statsminister Lars Løkke besøgte Videbæk til et kombineret Venstre-møde og landskamp møde på storskærm. Foto: Jørgen Kirk
Statsminister Lars Løkke besøgte Videbæk til et kombineret Venstre-møde og landskamp møde på storskærm. Foto: Jørgen Kirk
Statsminister Lars Løkke besøgte Videbæk til et kombineret Venstre-møde og landskamp møde på storskærm. Foto: Jørgen Kirk
Statsminister Lars Løkke besøgte Videbæk til et kombineret Venstre-møde og landskamp møde på storskærm. Foto: Jørgen Kirk
Statsminister Lars Løkke besøgte Videbæk til et kombineret Venstre-møde og landskamp møde på storskærm. Foto: Jørgen Kirk
Statsminister Lars Løkke besøgte Videbæk til et kombineret Venstre-møde og landskamp møde på storskærm. Foto: Jørgen Kirk
Statsminister Lars Løkke besøgte Videbæk til et kombineret Venstre-møde og landskamp møde på storskærm. Foto: Jørgen Kirk
Statsminister Lars Løkke besøgte Videbæk til et kombineret Venstre-møde og landskamp møde på storskærm. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Varde

31-årig kørte med amfetamin i blodet

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce