Annonce
Indland

Løkke og Mette F. vil lempe bidder af udlændingepolitikken

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Valgkampen har overraskende åbnet for en dyst mellem V og S om at lempe dele af udlændingepolitikken.

Danmark skal igen tage imod de svageste kvoteflygtninge. Måske allerede i år. Og så skal de afviste asylsøgere på Udrejsecenter Sjælsmark have adgang til at lave mad, så de bedre psykisk kan håndtere perioden frem til hjemrejsen.

De to beslutninger har både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen afvist at træffe i månederne op til valget trods kritik fra organisationer og flere oppositionspartier.

Halvanden uge inde i valgkampen har både Venstre og Socialdemokratiet dog ændret holdning. Dermed har de to partier sat gang i en uventet dyst på lempelser frem for stramninger i valgkampen.

Men når det gælder den grundlæggende retning, vil der ikke bliver ændret, lyder det fra de to partiformænd, der kæmper om statsministerposten.

Mette Frederiksen gentager i en direkte debat på TV2 søndag, at hun er parat til at opgive statsministerposten, hvis det ikke er muligt at danne en regering uden at give store indrømmelser på udlændingepolitikken.

- Vi fører en stram, men fair udlændingepolitik. Hvis jeg skal være statsminister og føre en anden udlændingepolitik, end den jeg er overbevist om er bedst for Danmark, så vil jeg ikke være statsminister, siger Mette Frederiksen.

Hun fastslår, at hun "ikke vil være statsminister for enhver pris", hvilket Lars Løkke Rasmussen også udtalte før valget i 2015.

Dermed er S-formanden nu på direkte kollisionskurs med SF, som har krævet, at kontanthjælpsloftet bliver fjernet. Ellers vil SF ikke stemme for en eventuel S-regerings første finansloven til efteråret. Det vil i givet fald betyde, at Mette Frederiksen må træde tilbage som statsminister.

Ifølge Mette Frederiksen kan beslutningen om at frasige sig statsministerposten allerede blive truffet "før sommerferien" altså i en dronningerunde efter valget.

Direkte adspurgt af Lars Løkke Rasmussen vil Mette Frederiksen dog ikke love, at hun ikke vil lave "en eneste" ændring af integrationsydelsen eller kontanthjælpsloftet.

- Jeg siger, at den brede udlændingepolitik står fast, siger Mette Frederiksen.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er dog ikke overbevist. Han kritiserer de to partiformænd for at åbne for lempelser i udlændingepolitikken.

- Jeg er blevet bekræftet i, at hvis der ikke er et stort og stærkt Dansk Folkeparti, så sker der ting og sager på udlændingepolitikken, siger Thulesen Dahl til TV2 efter debatten.

Lars Løkke Rasmussen gik ind i valgkampen med det såkaldte "paradigmeskifte" som grundsten i udlændingepolitikken. Paradigmeskiftet er forhandlet på plads med Dansk Folkeparti, og det skal øge antallet af hjemsendelser.

Før valgkampen har Mette Frederiksen flere gange gjort klart, at hun ligesom Lars Løkke Rasmussen ikke ønsker at lempe udlændingepolitikken. Socialdemokratiet stemte for paradigmeskiftet, men kritiserede nedsættelsen af integrationsydelsen.

De Radikales leder Morten Østergaard har krævet, at Socialdemokratiet skal frasige sig støtten til paradigmeskiftet, hvis Mette Frederiksen skal have De Radikales støtte som statsminister.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce