Annonce
Indland

Løkke om SV-regering: Vi skal undgå yderfløjenes kaos

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Løkke vil helst fortsætte en borgerlig-liberal regering, men risiko for kaos kan kræve en SV-regering.

- Jeg er dybt, dybt bekymret over, hvordan det parlamentariske billede kan se ud efter grundlovsdag.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der torsdag åbner han valgkampen op på ny ved at åbne for en SV-regering. Det sker i en ny bog, "Befrielsens øjeblik", af Kirsten Jacobsen.

På et pressemøde i JP/Politikens hus fastslår Lars Løkke Rasmussen, at valgresultat på grundlovsdag kan gøre det umuligt at fortsætte en borgerlig liberal-regering uden støtte fra Stram Kurs. I den situation vil en SV-regering være løsningen:

- Hvis jeg kun kan blive statsminister med støtte fra den yderste højrefløj, så vil jeg hellere afsøge muligheden for en bred regering hen over midten.

- Danmark er bedre tjent med samarbejde og konsensus end at vi lader yderfløjene river fundamentet for vores samfund ned, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han understreger dog, at Venstres "ønskescenarie" fortsat er en borgerlig liberal-regering.

- Jeg går til valg på et borgerligt liberalt flertal, og jeg tror, at Danmark har det bedst, hvis en borgerlig-liberal regering er til stede efter valget.

- Hvis vi får en rød regering, så er jeg bange for, at udlændingepolitikken bliver lempet, at skatten bliver sat op, og at der bliver ført en økonomisk uansvarlig politik, siger Løkke og understreger dermed, at den hårde valgkamp fortsætter trods meldingen.

VLAK-regeringen står dog ifølge meningsmålingerne til at tabe regeringsmagten, så skal en blå regering fortsætte vil det formentlig kræve støtte fra Stram Kurs. Det afviser Løkke blankt:

- Jeg siger nu, at den pris er jeg ikke villig til at betale for at kunne fortsætte som statsminister. Hvordan Mette Frederiksen vil forholde sig til en situation, hvor hun er i lommen på yderfløjen, må hun svare på, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han henviser til, at Mette Frederiksen også står over for en parlamentarisk situation, hvor både Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har truet med i yderste fald at trække støtten til en S-ledet regering, hvis ikke den opfylder konkrete politiske punkter.

Løkke siger, at han ikke har diskuteret muligheden for en SV-regering med Mette Frederiksen. Dermed står det åbent, om hun gør sig samme tanker. Og i givet fald, hvad hun tænker om, hvem der skal være statsminister.

På spørgsmålet om hvem der skal være "den voksne", forstået som statsminister, for en SV-regering siger Løkke:

- Jeg tilbyder at være den voksne i lokalet. Ja.

Socialdemokratiet er dog godt ti procentpoint større end Venstre i meningsmålingerne. De ekstra mandater vil partiet formentlig bruge til at kræve statsministerposten, hvis en SV-regering overhovedet kommer på tale.

Næste spørgsmål vil være, hvem regeringen skal samarbejde med. Her åbner Løkke både for et samarbejde med De Radikale og for et fortsat samarbejde med DF.

- Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med Dansk Folkeparti, og jeg har også personligt et godt forhold til Kristian Thulsen Dahl. Det er et samarbejde, som jeg 100 procent vedstår mig, og som jeg også har lyst til at bygge videre på, siger Løkke.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Varde For abonnenter

Frihedsbudskabet lød: I køkkenet sad ungarske soldater - i stuen var en tysk desertør

Annonce