Annonce
Indland

Løkke til kommunerne: I er vigtige for sundhedsreformen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uden kommunerne kan det ikke lade sig gøre at gennemføre regeringens sundhedsreform, siger statsministeren.

Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler fortsat om en reform af sundhedsvæsnet, der skal flytte flere behandlinger tættere på borgerne.

Her kommer kommunerne til at spille en betydende rolle.

Derfor tager statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også temaet op torsdag ved sit besøg på Kommunernes Landsforeningens årlige topmøde i Aalborg.

- Hvis det her skal kunne fungere, kræver det, at I tager opgaven og ansvaret på jer.

- Det er jer, der skal byde ind med de gode idéer. Det er jer, der skal fortælle os andre, hvordan det lokalt giver mening at løse opgaven tæt på borgeren.

- Det er jer, der er drivkraften i det her, siger statsministeren i sin tale til de 1500 deltagere.

Her forbereder han også kommunerne - og de siddende borgmestre - på, at de vil blive mødt med krav om at leve op til en given standard, men at de også vil få frie hænder til at organisere sig, som de finder det bedst.

- Visionen for fremtiden er den, at alle borgere, uanset hvor de bor, skal have lokale sundhedstilbud af høj kvalitet.

- Men det er så også nødt til at være en mere ensartet høj kvalitet, siger han.

Løkke garanterer samtidig, at der i kraft af den såkaldte Nærhedsfond på mindst seks milliarder kroner vil være de nødvendige ressourcer til at bygge den nye struktur på området.

Den kommer til at bestå af 21 sundhedsfællesskaber, hvor kommuner, praktiserende læger og sygehuse skal blive bedre til at skabe sammenhæng i behandlingen af patienterne.

Skulle regeringen nå til enighed med Dansk Folkeparti om en sundhedsreform, betyder det ikke, at den også bliver ført ud i livet.

Lovgivningen kan ikke nå at blive vedtaget inden næste folketingsvalg, der senest skal foregå 17. juni.

Det kræver derfor også, at partierne kan mønstre et flertal efter valget.

Oppositionspartierne minus Alternativet har sagt nej til reformen, fordi de ikke mener, at regionerne skal nedlægges.

Alternativet er villig til at acceptere et farvel til regionerne, hvis der kommer mere nærhed i den demokratiske proces.

Men det er ikke lykkedes ikke at nå til enighed om en model for, hvordan det kunne se ud.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce