Annonce
Debat

Løkke ville bare beholde posten: Utroværdig optræden fra Venstreleder

Blå time: Det er lidt svært at forstå den store jubel i Venstre over, at partiet gik frem fra 19 til 24 pct. ved det seneste valg. I 2001 fik partiet faktisk hele 31 pct. Hvad de Konservative angår, gik de - under en næsten større jubel - frem - fra tre til seks pct. Men endnu i 1984 fik K. hele 24 pct. af stemmerne. Jeg mindes ikke at have set eller hørt meget til disse sammenligninger i medierne.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative havde en højst forståelig dyb skepsis over Lars Løkkes handlemåde, da han - efter i store annoncer og i sine TV-debatter med Mette Frederiksen havde kritiseret Socialdemokratiet kraftigt - midt under valgkampen først tilbød hende et regeringssamarbejde og derefter både hende og Morten Østergaard et sådant. Hans egentlige formål med de overraskende forslag om en SV- eller en SVR-regering var imidlertid det helt private: For enhver pris at forblive det, han i 2015 sagde, at han ikke ville være for nogen pris: Statsminister.

Løkkes utroværdige optræden minder ikke så lidt om Anders Foghs op til valget i 2001. På et hængende hår var Poul Nyrup ved at miste regeringsmagten til Uffe Ellemann ved valget i 1998. På en måde var det trist, at det ikke skete. Forholdet mellem Ellemann og Pia Kjærsgaard var jo ikke godt. Det kom som bekendt så vidt, at Ellemann titulerede hende: ”Din lede kælling”. Udviklingen i dansk politik kunne være blevet en anden end med Fogh. Han havde som bekendt ingen problemer med hurtigt at danne et fast flertal - en massiv blå blok - med Pia Kjærsgaard.

Danmark blev i Nyrup-perioden 1993-2001 flyttet op i den fineste klasse mht. kreditværdighed, hvor vi to gange var blevet flyttet ned i Schlüter-perioden. De 360.000 arbejdsløse i Schlüters sidste år blev reduceret til 140.000. Arbejdsløsheden blev herved den laveste siden 1974. Det lykkedes for første gang at få alle de økonomiske hovedtal til at pege i en positiv retning - samtidig: Lav inflation, høj beskæftigelse, positiv betalingsbalance og overskud på statens budgetter.

Wall Street Journal karakteriserede da også Nyrup-Danmark som “et økonomisk mønsterland”. Forud for EU-topmødet i Lissabon i foråret 2000 beklagede kommissionsformand Romano Prodi bl.a., at ”Danmark er det strålende eksempel for hele Europa” - men ikke for de hjemlige vælgere. Socialdemokratiet gik således tilbage fra 36 til 29 pct., og Venstre fra 24 til 31 pct.

Det viste sig, at Anders Fogh som statsminister udvidede den offentlige sektor, ligesom han førte skattetrykket op til at blive OECD's næsthøjeste. Og med sin - af Løkke udformede - kommunalreform centraliserede Fogh landet mere end nogen anden dansk regeringsleder. Han blev således ikke minimalstats-, men maksimalstatsminister - pænt hjulpet af Løkke. Det var svært at fæste lid til Venstre i Foghs regeringstid, inden han flygtede til NATO. Det er ikke blevet nemmere at fæste lid til Venstre i Løkkes regeringstid.

Annonce
Henning Tjørnehøj
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce