Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Løkkegaard vil veje alt på en klimavægt

Morten Løkkegaard er ude i sin tredje EU-valgkamp. I år tegner det ikke til en nedtur som i 2015. Dengang røg han ud, men kom senere ind som suppleant for Ulla Tørnæs. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Venstre og dermed Morten Løkkegaard ligger til et godt EU-valg. Han er partiets spidskandidat og ser klimaet, migrationen og frihandelen som de mest påtrængende opgaver for det kommende Europa Parlament.

EU-VALG: Sandt at sige var det småt med fornøjelser for Venstre efter valget til Europa Parlamentet for fem år siden: Partiet gik fra tre til to mandater. Taberen var Morten Løkkegaard, der trods 44.010 personlige stemmer måtte forlade parlamentet og lade sig nøje med en tjans som suppleant.

Her stod han på spring og overtog Ulla Tørnæs' parlamentsplads, da Lars Løkke Rasmussen gjorde hende til minister i februar 2016.

Men det var trængselstider for Venstre, for to måneder forinden var Jens Rohde skiftet til de radikale i protest mod Venstres asylpolitik. Dermed trådte Morten Løkkegaard ind som eneste venstrerepræsentant i Europa Parlamentet.

Nu står han som partiets spidskandidat til EU-valget 26. maj. Men han får givetvis kamp til stregen som vælgernes venstrefavorit. For her stiller tidligere forsvarsminister Søren Gade også op.

Dermed kommer Løkkegaard ikke alene op mod en partifælle med en enorm popularitet hos vælgerne, men også en partifælle, der i et interview i avisen Danmark har brugt ord som "klodset" og "lalleglad" om Morten Løkkegaard meget pro-europæiske linje. Det får ikke Morten Løkkegaard til at vakle i bevidstheden om sig selv som partiets kommende førstemand i Europa Parlamentet uanset hvem af dem, der løber med det største stemmetal.

- Som spidskandidat er jeg delegationslederen, sådan er det, sagde han på et EU-debatmøde på Fyens Stiftstidende 7. maj.

Som sådan sætter han også kursen for, hvor de store snitflader ligger i det kommende parlamentariske EU-arbejde:

Annonce

1 Klima og miljø

Al EU-lovgivning skal fremover vejes på en klimavægt, mener Morten Løkkegaard. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

- Klimabevistheden er steget eksplosivt, og det er blevet helt indlysende for alle, at vi er nødt til at sætte tempoet op. Klimahensynet skal være et princip, der strømmer gennem al EU-lovgivning, for man forhandler ikke med klimaet, siger han.

I praksis betyder det, at alt, der skal vedtages, skal vejes på en klimavægt, som han udtrykker det.

- Det gælder inden for alle områder - arbejdsmarked, miljø, transport, landbrug og så videre. Det er nødvendigt, hvis vi skal nå klimamålsætningerne fra parisaftalen, og det skal vi. CO2-kvoterne skal ned, og der skal sanktioneres mod de lande, der ikke gør det, de skal, siger Morten Løkkegaard.

2 Migration

I tråd med den hjemlige partilinje ser også Morten Løkkegaard det som en kerneopgave at få styr på migrationen, især den illegale.

- Det er millioner af mennesker, som flytter sig. Der skal etableres et stop med solide ydre EU-grænse, det nedbrudte asylbehandlingssystem skal genetableres, og illegale migranter skal sendes hjem igen, siger Morten Løkkegaard.

Samtidig understreger han, at der er nogle forudsætninger, der skal på plads:

- Hvis ikke vi får løst de grundlæggende problemer, kan vi lægge os selv ned. Vi er blandt andet nødt til at hjælpe med at få Afrika på fode, ellers vil alt, vi gør, være spildt arbejde.

3 Frihandel

Frihandelen er selve grundstenen i EU's eksistens og hele forudsætningen for, at EU, efter Løkkegaards opfattelse, er blevet så stor en succes.

- Brexit illustrerer det meget godt. Briterne er godt i gang med at falde i afgrunden, mens resten af EU netop har indgået en handelsaftale med Japan, der omfatter en tredjedel af verdenshandelen, siger Morten Løkkegaard.

Men det er ikke er gjort med det, der er stadig kampe, der skal kæmpes for at sikre og udbygge frihandelen.

- Vi ser stadig protektionistiske initiativer rundt omkring, også i Europa. Det skal vi være opmærksom på og arbejde os ud af, siger Morten Løkkegaard.

Fremgang

Selv om et spidskandidatur ikke er en garanti i sig selv, peger meningsmålingerne på, at Morten Løkkegaard undgår en gentagelse af nedturen for fem år siden. Meningsmålingerne spår Venstre op til fire mandater, blandt andet fordi de borgerlige venner i Liberal Alliance og Konservative balancerer på risikoen for slet ikke at komme ind.

Om det kan udnyttes til yderligere at slå igennem hos vælgerne ser vi først, når EU-valgtrommerne buldrer igen om fem år.

- I bund og grund skal man bedømmes på sine resultater, og ser vi tilbage på indeværende periode, er jeg mest stolt over, at jeg som parlamentets hovedforhandler var med til at få en lovgivning igennem, der sikrer EU's 80 millioner handicappede større tilgængelighed inden for en række områder - fra smartphones til check-in-skranker i lufthavne.

- Jeg håber selvsagt, at jeg kan være med til på samme konkrete måde at sætte mit aftryk i de kommende fem år - og blive vurderet på den indsats, siger Morten Løkkegaard.

Man forhandler ikke med klimaet

Morten Løkkegaard, EU-spidskandidat for Venstre

Morten Løkkegaard

Morten Løkkegaard er 54 år og spidskandidat for Venstre til EU-valget 26. maj.

Han blev valgt første gang til Europa Parlamentet i 2009, men opnåede kun suppleantposten ved valget i 2015. Han vendte tilbage i 2016, da partifællen Ulla Tørnæs blev udnævnt til minister og forlod parlamentet.

I den mellemliggende periode var han medlem af Folketinget. Ved kommunalvalget i 2017 blev han valgt til kommunalbestyrelsen i Gentofte, hvor han er 2. viceborgmester.

Han blev uddannet journalist i 1988 og har blandt andet haft arbejde som nyhedsvært på TV Avisen.

Morten Løkkegaard bor i Charlottenlund med sin kone Connie Dahl Løkkegaard og tre sammenbragte børn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce