Annonce
Indland

Løkkes egen søn ramt af udlændingeregler

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsministeren mener, at man bør kigge på, hvordan man kan lette adgangen for personer fra udvalgte lande.

De gældende regler på udlændingeområdet kan gøre det svært for danskere at få ægtefæller eller kærester hertil.

Det har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv tæt inde på livet, fortalte han søndag på den tv-transmitterede debat med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Her spurgte en vælger, som blandt andet på grund af 24 årsreglen ikke kan bo i Danmark med sin amerikanske kone, om det kunne være rimeligt.

Hertil svarede Løkke, at han kun alt for godt kendte til problematikken med henvisning til sin søn, Bergur Løkke Rasmussen.

- Jeg har en søn på 29 år, der er i præcis den samme situation som dig med en kæreste, der er langt fra at fylde 24 år, og som bliver bachelor på Harvard University lige om lidt.

- Hun er i Danmark for at tage noget af sin uddannelse, men skal rejse i slutningen af måneden, fordi hun ikke kan få lov til at være her. Det, synes jeg, er helt skævt, sagde statsministeren.

Han mener derfor, at reglerne for, hvornår udlændinge kan komme til Danmark for at arbejde, bør laves om.

Venstre foreslog sammen den øvrige regering sidste år, at man skulle gøre det nemmere for personer fra udvalgte lande - herunder USA - at bosætte sig i Danmark.

Helt konkret vil man sænke grænsen for, hvor meget de skal tjene for at få arbejdstilladelse, fra 418.000 kroner til 330.000 kroner.

Folketingets øvrige partier har dog vendt tommelfingeren nedad til forslaget, som derfor ikke er blevet til noget.

Statsministeren understregede efter debatten over for TV2, at forslaget blev stillet, før han vidste, at hans egen søn ville blive ramt af reglerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce