Annonce
Esbjerg

Lønforskel på 80.000 kroner mellem ledere i Esbjerg Kommune tages op på højeste niveau

BUPL’s esbjergensiske landsformand, Elisa Rimpler er ikke tilfreds med, at ledere i SFO og klub i Esbjerg Kommune efter indførelsen af områdeledelse får 80.000 kroner mindre i årsindtægt end deres lederkolleger i Folkeskolen. Arkivfoto: Ulrik Jantzen/BUPL
Esbjerg Kommune forskelsbehandler på lønnen, selv om funktionen er identisk, mener BUPL i en tvist om lønniveau for henholdsvis læreruddannede og pædagoguddannede ledere på samme ledelsesniveau.

Esbjerg: De læreruddannede ledere af undervisningen i Esbjerg Kommune har en årsindtægt, der er 80.000 kroner højere end de pædagoguddannede kolleger i fritidsdelen – klub og SFO – selvom jobbeskrivelsen og ansvaret er det samme.

Det skriver Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbunds (BUPL) fagblad, Børn & Unge.

BUPL er så utilfreds med forskelsbehandlingen, at fagforbundet nu har ført sagen op på det højeste niveau, så det nu er en såkaldt ”interessetvist på niveau 4.”

- Det er godt, at Esbjerg Kommune har indført flerfaglig ledelse og anerkender, at lærere og pædagoger bidrager med hver sin faglighed. Men det er uforståeligt, at kommunen går imod sine egne værdier og betaler mindre til de ledere, som er uddannede pædagoger. Det sender et signal om, at deres arbejde er mindre værd, udtaler BUPL’s esbjergensiske landsformand, Elisa Rimpler, til fagbladet.

Annonce

Det handler ikke om uddannelse, men om deres funktion. Beskrivelserne af deres funktioner er fuldstændig identiske, men lønnen er vidt forskellig. Det går ikke.

Jonna Jul Gudmundsen, formand for BUPL Sydjylland

Samme funktioner

Ifølge Børn & Unge kan sagen føres tilbage til for nogle år siden, hvor Esbjerg Kommune indførte en ny ledelsesstruktur på skoleområdet, så en skoleleder har ansvaret for skoler på flere matrikler. I den enkelte afdeling har lederen af undervisningen og lederen af fritidsdelen det samlede ledelsesansvar på tværs af skole, SFO og klub.

Fagbladet har også fundet et jobopslag til to lederstillinger, der skal besættes til marts, og hvori der står:

”Vi ønsker, at vores to nye ledere skal dele lederskabet og i fællesskab lede skole og SFO. Selvfølgelig vil mange ledelsesopgaver blive fordelt, men vi mener det alvorligt, når vi siger, at matriklen skal ledes i fællesskab, og at begge ledere skal forpligte sig til ledelse i både skole og SFO", citeres der fra Esbjerg Kommunes stillingsopslag.

Det er Jonna Jul Gudmundsen, formand for BUPL Sydjylland, der i de seneste to år har stået i spidsen for forhandlingerne med Esbjerg Kommune. Hun fortæller til fagbladet, at kommunens hovedargument er, at lønforskellen er kulturelt betinget – at der er tradition for at lærere får højere løn end pædagoger.

- Det handler ikke om uddannelse, men om deres funktion. Beskrivelserne af deres funktioner er fuldstændig identiske, men lønnen er vidt forskellig. Det går ikke, siger hun til Børn & Unge.

Højt niveau

Hos Esbjerg Kommune oplyser kommunaldirektør Rikke Vestergaard i en skriftlig kommentar til sagen:

- Det er korrekt, at vi har en uenighed med BUPL, som vi gerne så løst lokalt. Det har indtil videre desværre ikke været muligt. Vi følger de spilleregler, der er aftalt parterne imellem ved løsning af interessekonflikter og afventer nu det videre forløb. Vi har således ikke yderligere kommentarer til sagen.

Det er endnu ikke besluttet, hvornår parterne skal mødes, men det sker formentlig i løbet af de kommende par måneder. Det er første gang, BUPL tager en interessetvist til så højt et niveau. Løsningen søges i et såkaldt paritetisk nævn (ligeberettigelsesnævn red.). Nævnet består af to repræsentanter fra BUPL, to fra Kommunernes Landsforening (KL) og en opmand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce