Annonce
Udland

Lønstigninger og få ledige: Britisk arbejdsmarked i hopla

Stefan Wermuth/Reuters
Økonomer forklarer lønfest i Storbritannien med nervøsitet forud for brexit.

Der har ikke været så få ledige i Storbritannien siden 1975, og lønningerne vokser mere, end de har gjort i mere end et årti.

Umiddelbart virker det britiske arbejdsmarked til at være i topform at dømme på de nøgletal, der er lagt frem tirsdag.

Ved opgørelsen for maj var lønningerne steget 3,6 procent, hvis man ser bort fra bonusser. Dermed tager lønstigningerne fart i forhold til tidligere måneder.

Samtidig overraskede det økonomer, som nyhedsbureauet Reuters havde talt med på forhånd, positivt.

Der kommer også stadig flere i beskæftigelse. Men her er tempoet ved at løje af.

- Arbejdsmarkedet bliver ved at vise stærke tegn, siger statistiker Matt Hughes, der arbejder ved den britiske udgave af Danmarks Statistik.

- Lønningerne vokser hurtigere, end de har gjort i næste 11 år målt i kroner og øre. Og hurtigere end de har gjort i over tre år, hvis man udligner for inflation.

Efter advarslerne om effekten af Storbritanniens exit fra EU, kan de positive toner måske lyde paradoksale.

Økonomer i Storbritannien forklarer det ifølge Reuters med, at virksomhederne groft sagt er blevet tilbageholdne med at lave store investeringer i ting som maskiner eller bygninger, indtil de ved, hvordan vilkårene for handel med EU-landene fremover bliver.

Til gengæld bruger de hellere pengene på udgifter, som de hurtigt kan komme af med igen, hvis noget skulle ændre sig: Ansatte, der kan fyres igen.

Den store efterspørgsel efter arbejdskraft kan have været med til at presse lønnen og beskæftigelsen op, lyder tesen.

Ifølge Reuters har de seneste målinger vist, at virksomhedsledere er mere bekymrede for udfaldet af brexit end på noget tidspunkt siden folkeafstemningen i 2016.

Samtidig har den britiske centralbank noteret sig lønstigningerne. Her har man varslet, at en rentestigning måske bliver nødvendig.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce