Annonce
Indland

Lørdag bliver en ægte regnvejrsdag med ti millimeter regn

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lørdag bliver en god mulighed for at besøge museer eller tage i biografen, da der vil falde regn hele dagen.

Mens vejret holder forholdsvist tørt fredag og søndag, bliver lørdag en ægte regnvejrsdag.

Med op mod ti millimeter nedbør over hele landet kan der allerede nu godt købes billetter til museer eller biografer.

Det siger meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Anja Bodholdt tidligt fredag morgen.

- Det kommer til at regne det meste af dagen over hele landet. Kun Bornholm går fri, og der kan der endda blive solskin, siger Anja Bodholdt.

Inden da begynder fredagen blæsende og med mulighed for lidt regn i det sydlige Danmark. I det nordlige Jylland og Sjælland kan der være sol.

Op ad dagen vil skyerne tage til og blæsten blive jævn til hård fra øst.

Temperaturen vil ligge på mellem seks og ti grader.

Det tunge skydække vil fortsætte lørdag, hvor bygerne også sætter ind. Til gengæld stiger temperaturen også til mellem 8 og 12 grader.

Vinden vil samtidig aftage til en let til frisk vind, og derfor vil det føles en del varmere lørdag.

Bygerne skal tilskrives et lavtryk, der skiftevis af- og tiltager syd for Danmark.

Søndag bliver klart weekenden bedste dag, siger Anja Bodholdt.

- Hen over natten begynder det at klare op fra sydøst. Så vi får overvejende klart og tørt vejr søndag, siger Anja Bodholdt.

Der kan endda komme en smule sol om morgenen, men i løbet af dagen vil skyerne trække sig ind over landet igen.

Søndag aften kan der sågar falde en smule nedbør igen.

Det bliver også en smule koldere søndag med temperaturer mellem fem og ti grader.

Savner man varmen er der usædvanlig høj varme i Østeuropa, herunder 22 grader flere steder i Grækenland i weekenden.

Savner man derimod sneen er der faldet over 25 centimeter i Pyrenæerne, hvor det kendte skisportssted Baqueira-Beret i det nordlige Spanien allerede har masser af god sne på pisterne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce