Annonce
112

Løsladt tyv bragede ind til ægtepar: Han blev anholdt otte minutter senere

Området ved Lunddalsvej i Varde. Foto: Google Street View
Manden var på fri fod i syv dage, men havde åbenbart ikke forbedret sig i fangenskab.

Varde: En 72-årig mand og hans kone var hjemme i villaen på Lunddalsvej i Varde, da en tyv i bogstaveligste forstand bragede ind ad et åbent vindue. Tyven væltede nemlig en potteplante, da han klatrede ind i huset.

Selv om beboerne straks opdagede indbruddet, så lykkedes det for tyven at stikke af med en mobiltelefon og et ur.

Ægteparret observerede, at tyven kørte væk på en ældre herrecykel fra villaen. De anmeldte hændelsen mandag klokken 15.48. Otte minutter senere blev tyven anholdt af en kvik politipatrulje.

Det drejer sig om en 22-årig mand, som blev løsladt den 12. august - altså syv dage tidligere. Han har en række indbrud i Varde-området på samvittigheden ifølge hans seneste dom.

Cyklen, han kørte på, var stjålet ved et indbrud, også på Lunddalsvej i Varde. Manden havde 13 piller gemt i sokkerne, og disse betyder, at han desuden sigtes for at have brudt loven om euforiserende stoffer.

Den netop løsladte mand bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør med et politikrav om en fornyet fængsling.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce