x
Annonce
Aabenraa

Løsning på vej, men: Borgerne må selv opbevare deres haveaffald

Indtil videre er genbrugspladserne i Aabenraa Kommune lukkede. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Arwos har lukket genbrugspladserne, fordi det ikke er livsnødvendigt at komme af med sit haveaffald. Sønderborg har dårlige erfaringer med en åben genbrugsplads midt i coronakrisen.

AABENRAA: Ikke alle borgere er helt tilfredse, men ledelsen i Arwos står foreløbig fast på beslutningen om at holde genbrugspladserne lukkede for almindelige brugere. Håndværkere og andre virksomheder kan stadig komme af med deres genbrugsaffald.

- Vi har prioriteret vores opgaver med vand, spildevand og håndtering af husholdningsaffald. Det er kritisk infrastruktur, og det er genbrugspladserne ikke, lyder meldingen fra Arwos-direktør Ole Damm.

- Min første tanke i det her var, at det måtte kunne lade sig gøre at holde åbent på genbrugspladserne. Men det er ikke noget godt signal at sende i tider, hvor meldingen til alle er, at de skal blive hjemme, siger Ole Damm.

- Mit ansvar er at sikre medarbejdernes sikkerhed, og det er jeg ikke sikker på ville kunne lade sig gøre, hvis vi holdt åbent. Man skal huske, at genbrugsaffaldet ikke bare er væk, når det er afleveret her. Det skal også håndteres bagefter.

Annonce

Til efter påske

  • Arwos skriver på sin hjemmeside, at alle genbrugspladser i Aabenraa Kommune er lukkede til og med den 13. april, som er 2. påskedag.
  • Det gælder også Arwos' genbrugsbutikker i Aabenraa og Padborg.

Alt for mange

Ole Damm henviser til Sønderborg Forsynings erfaringer. Her holdt man åbent på genbrugspladsen i Sønderborg lørdag den 14. marts, og der var rigtigt mange, der kom med deres affald.

- Vi havde et massivt indryk af biler den dag. Der kom omkring 800, og det gjorde det umuligt at sikre, at der var tilstrækkeligt med afstand mellem folk. Derfor har vi valgt at holde lukket på genbrugspladserne lige siden, siger Janni Jepsen, som er kommunikations- og kundechef ved Sønderborg Forsyning.

- Det er jo heller ikke livsnødvendigt at kunne komme af med sit haveaffald, konstaterer hun.

Sønderborg Forsyning udsendte tirsdag en melding om, at alle genbrugspladser i Sønderborg Kommune holder lukket i hvert fald til den 1. april.

Både i Sønderborg og i Aabenraa arbejdes der på at finde en løsning, der gør, at borgerne med visse begrænsninger kan komme af med deres genbrugsaffald, uden det kommer til at udgøre en smitterisiko for hverken borgerne selv eller medarbejderne.

- Vi taler med vores kolleger i nabokommunerne og med vores brancheorganisation om, hvordan det kan klares, uden at nogen kommer i fare, siger Ole Damm.

Han håber, at det vil blive muligt at åbne for genbrugspladserne under særlige vilkår på et tidspunkt, inden coronakrisen afblæses i hele samfundet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce