Annonce
Danmark

Løsningen på årtiers fejlslagen stofpolitik? Mød hjernen bag verdens største narkoeksperiment

Det, der startede som et vovet portugisisk eksperiment for 20 år siden, er i dag blevet en europæisk succeshistorie i forebyggelse af stofmisbrug. Lægen João Goulão er hjernen bag systemet, der har erstattet straf med behandling, som det bærende princip i narkopolitiken. Foto: Emil Jørgensen
For 20 år siden overbeviste João Goulão portugiserne om, at stofbrug er lidt ligesom diabetes. Det er ikke en forbrydelse, som skal straffes, men en sygdom, der skal behandles. Den radikale narkopolitik har ført Portugal ud af herointågerne - og tiltrukket massiv international opmærksomhed. João Goulão Emil Jørgensen

Dansk narkopolitik er havnet i en blindgyde, siger både misbrugsforskere, læger og socialpædagoger. Forbud, straf og op mod 15.000 årlige sigtelser for besiddelse af narkotika har ikke rokket ved, at stofferne hvert år koster flere danskere livet, end ulykker i trafikken gør.

Det meste af verden synes at have tabt “krigen mod narko”. Man har straffet stofbrugere med bøder og fængsel, mens antallet af afhængige globalt set er eksploderet, og de kriminelle bagmænd har tjent flere og flere penge.

Men der findes et land, som har fundet en anden vej i narkopolitiken: Portugal.

Annonce

Siden 2001 har portugiserne ikke behandlet hashrygere, pilleslugere og sprøjtebrugere som kriminelle. De har erstattet straf med behandling. Og deres model er blevet en anbefaling i både FN, WHO og Human Rights Watch.

Derfor er undertegnede sendt til Portugal. Ikke for at tage stoffer. Men for at undersøge, hvordan et sådant system fungerer. Om det virker.

Rejsen begynder med en rekonstruktion af, hvordan det var i Portugal, før landet afkriminaliserede stoffer.

Historien er fortalt på baggrund af mere end 20 forskellige interviews i Lissabon, Porto og Algarve - med læger, politimænd, stofbrugere, psykologer, NGO’er og helt almindelige portugisere. Og den er dramatisk.

- Der var engang, hvor alle familier i Portugal kendte nogen med et seriøst heroinmisbrug, siger João Goulão, som er hovederolleindehaveren i denne artikel.

Til eget forbrug: Emil i Portugal

Danmarks nultolerancepolitik over for stoffer har haft nul effekt. Dobbelt så mange unge som for fem år siden tager kokain, flere voksne ryger hash, og antallet af dødelige overdoser er stabilt på cirka 250 om året.

Billedet er det samme i resten af verden. Man har straffet stofbrugere med bøder og fængsel, mens antallet af afhængige er eksploderet. Men der er et land, som gør noget andet.

For 20 år siden afkriminaliserede Portugal stoffer til eget forbrug.Resultaterne er gode. Reporter Emil Jørgensen har været i Portugal for at granske verdens største narkoeksperiment.Kom med, når Emil:

1) Interviewer hjernen bag Portugal-reformen.

2) Sidder med en 40-årig portugiser i “afskrækkelseskomissionen”

3) Er på patrulje med narkopolitiet i Lissabon.

4) Bliver tilbudt oregano som hash, kanel som heroin og ser bagsiden af medaljen af afkriminaliseringen.

5) Undersøger de faktiske forhold for stofafhængige i den danske provins.

Hver artikel kommenteres af et panel: en behandler, en forsker, en socialdemokrat og en venstremand, som skalveje de portugisiske erfaringer på en dansk vægt.

Fra lukket diktatur til heroinhelvede

Dengang, for et kvart århundrede siden, stod tusindevis af mennesker hver dag i timelange køer foran pusherne i Lissabons slumkvarterer. Desperate drogados rev perlekæderne af gamle damer på åben gade for at bytte det til brunt pulver. Folk lå på parkplæner, gader og stræder og skød sig selv i åbne sår.

- Det var absolut vanvid, siger João Goulão.

João Goulão arbejdede som læge i Algarve, da heroinen hærgede Portugal i 80'erne og 90'erne. Sammen med enkelte andre læger og psykologer begyndte han allerede dengang at praktisere den form for behandling, som ville blive vedtaget i hele landet i år 2001. Foto: Emil Jørgensen

Omstændighederne var særlige. Efter militærkuppet i 1974 gik Portugal fra at være et lukket diktatur - hvor Coca Cola var bandlyst, og det krævede en licens at eje en lighter - til at være en grænsesøgende frihedsfest. Da hash og heroin strømmede ind over grænsen, var det lige så ukendt, som stoffer fra en anden planet.

João Goulão var en ung medicinstuderende i 20’erne, da han første gang blev tilbudt heroin. Han takkede nej, for han anede ikke, hvad det var. Men da han få år senere åbnede sin lægepraksis, sad mere end 1 ud af 100 portugisere fast på heroinkrogen. Hiv-raten var den højeste i Europa. Portugal var blevet en stor narkobanegård.

Inspirationen til at løse problemet blev hentet på den anden side af Atlanterhavet. Som i USA blev stofbrugere smidt bag tremmer - ved indgangen til det 21. århundrede var 40 procent af alle i Portugals fængsler dømt for narkokriminalitet.

- Jeg vidste intet om stofbehandling. Men fra mit perspektiv var det åbentlyst, at det ikke gavnede nogen, når de blev låst inde. Hverken patienterne eller samfundet, siger João Goulão.

Hvad der til gengæld hjalp folk ud af misbrug, opdagede han, var at give dem mening i tilværelsen: relationer, beskæftigelse, værdighed. Dr. Goulãos banale opskrift på stofbehandling var kærlige krammere, fremfor krig. Og i 2001 stod han som fader for et nationalt eksperiment, der virkede mere end almindeligt vovet: Portugal afkriminaliserede stoffer til eget forbrug.

- Ræsonnementet er, at heroinafhængighed er ligesom diabetes. Det er en sygdom, ikke en kriminalitet, siger han.

Afkriminaliseret eller legaliseret?

  • Der er ikke tale om en legalisering af narkotika, men en afkriminalisering i Portugal.
  • Det betyder, at det stadig er forbudt at fremstille, smugle og sælge stoffer. Men bliver man taget med en mindre mængde på sig, kun til “eget forbrug”, så straffes man ikke på samme måde som før. Det betyder maksimum 1 gram heroin, 2 gram kokain, 25 gram marihuana eller 5 gram hash .
  • Det er ikke sådan, at det ikke har konsekvenser. Det har det. Man kommer til en tvungen samtale i den såkaldte afskrækkelseskommission. Her sidder en advokat, en socialarbejder og en psykiater. De skal vurdere, om der er grund til at tage affære.
  • Konsekvenserne er som regel kun selve samtalen, men der er sanktionsmuligheder, som inkluderer bøder.
  • Den vigtigste konsekvens er et behandlingstilbud, hvis man vurderes som afhængig. Et tilbud, som er frivilligt, men som man prøver at overtale stofbrugeren til, blandt andet ved at stille sanktioner i udsigt, hvis man ikke indvilger.
Annonce

Narkoklassens duksedreng

20 år efter reformen betragtes Portugal af mange som en verdensomspændende narkosensation.

Dødsfald som følge af stofmisbrug er nu fem gange lavere end EU-gennemsnittet og 50 gange lavere end i USA. Antallet af nye HIV-infektioner er faldet med mere end 95 procent. Og den narkorelaterede kriminalitet er styrtdykket.

Mest opsigtsvækkende er det, at resultaterne er opnået ved at bruge færre – ikke flere – penge. En forskningsrapport fra Centre of Studies in European Union Law ved Minho-universitetet i Braga viste, at Portugal i de første 15 år med den nye lov havde 18 procent færre udgifter til håndtering af stofmisbrug. Politiet har fået frigjort flere ressourcer til at fange de store bagmænd. Og kun 15 procent af de indsatte i fængslerne har i dag noget med narkokriminalitet at gøre.

Succesen er indrammet på João Goulãos kontor. Den nu 67-årige læge, der sidder som leder af Portugals nationale rusmiddelindsats, har billeder af sig selv med paven, den britiske kongefamilie og regeringsledere fra næsten alle kontinenter.

Selv manden i verdens mest magtfulde embede, amerikanske præsident Joe Biden, har søgt råd hos Dr. Goulão. Og nu sidder Avisen Danmarks udsendte overfor ham og prøver at forstå, hvad det egentlig er, han har gjort.

- Jeg forsøger ikke at sælge nogen model. Det sagde jeg også til Bidens folk. Men det her har virket for Portugal, siger han.

Billedet af paven og João Goulão på sidstnævntes kontor. Foto: Emil Jørgensen.

Hvordan modellen fungerer i praksis, hvad systemet stiller op med misbrugere, samt hvordan politiet opererer i et land, hvor stoffer er afkriminaliserede, vil jeres mand i Portugal se med egne øjne i løbet af en uge i Lissabon.

Emnet, som samtalen på João Goulãos kontor kredser sig om, er den portugisiske debat for 20 år siden. For netop det at sælge modellen var i høj grad det, doktoren gjorde i Portugal i slut-90’erne.

João Goulão er vant til at modtage internationale journalister, parlamentarikere og fagfolk, der gerne vil høre om den portugisiske narkomodel. Her sidder han med Avisen Danmarks Emil Jørgensen. Foto: Sonia Ferreira
Annonce

“Min søn er ikke narkoman”

I Danmark bliver stoffernes status taget op med jævne mellemrum. Som regel er det mindre partier som Liberal Alliance eller Enhedslisten, der foreslår at flytte narkotikaområdet fra politi og retsvæsen til social- og sundhedsmyndigheder. Og det plejer at møde nedadvendte tommeltotter fra landets største partier, Socialdemokratiet og Venstre.

Bliver straffen fjernet, vil flere unge tage stoffer, og Danmark bliver et mål for narkoturisme, lyder bekymringerne. Afkriminalisering er dårlige signaler.

Nøjagtig den samme frygt havde nogle af de politiske partier i Portugal for to årtier siden. Men i befolkningen var der opbakning, fortæller João Goulão.

- Heroinepidemien havde infiltreret alle samfundslag. Selvom det ramte de mest marginaliserede hårdest, så var der også bankfolk, politikere og præster, som havde det tæt inde på livet. “Min søn er måske narkoman. Men han er ikke en forbryder,” tænkte mange portugisere.

Og de bange anelser blev gjort til skamme. Portugal er hverken blevet en narkofest for unge eller en heroindestination for dristige turister. Lovændringen har nu overlevet seks forskellige regeringer.

- Og det er nu, vi for alvor begynder at se resultaterne. De unge taler om stoffer på en mere oplyst og mindre fordomsfuld måde, fordi det ikke længere er et tabu. Stigmaet knyttet til stofbrugere begynder at forsvinde.

João Goulão har siddet tilbagelænet i sin læderstol med foldede hænder under det meste af snakken. Men nu læner han sig frem og smiler afmålt - som en, der skal til at fortælle en hemmelighed.

- Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er selve afkriminaliseringen, der har løst problemet. Afkriminalisering løser intet i sig selv. Det er alle de indsatser, som lovgivningen har banet vejen for.

Og netop dét bliver fokus for de kommende artikler i serien. Men nu kan du i første omgang læse, hvilke kommentarer vores faste stofpanel har til dagens artikel:

João Goulão har en interesse i at tale den model op, som han selv har skabt. Det indrømmer han. Men tallene taler hans sag: Dødsfald som følge af stofmisbrug er nu fem gange lavere end EU-gennemsnittet og 50 gange lavere end i USA. Antallet af nye HIV-infektioner er faldet med mere end 95 procent. Og den narkorelaterede kriminalitet er styrtdykket. Foto: Emil Jørgensen

Preben Bang Henriksen, retsordfører i Venstre:

- Så vidt jeg kan forstå de portugisiske regler, så er det “næsten straffrit” at besidde mindre mængder narko til eget brug, hvorimod salg, forhandling og import er strengt forbudt. Logikken heri halter umiddelbart for mig, for ligesom der ikke er en hæler uden en tyv, så er der vel heller ikke en stofmisbruger uden en importør eller en sælger.

Esben Houborg, lektor på Center for Rusmiddelforskning:

- Når man taler om afkriminalisering af illegale stoffer, er det ofte Portugal, der bliver fremhævet. Det er der ikke noget at sige til, for man har opnået gode resultater med afkriminaliseringen i Portugal. Men det er også vigtigt at huske, at Portugal ikke er det eneste land, som i et eller andet omfang har afkriminaliseret besiddelse af illegale stoffer. I dag drejer det sig om omkring 30 lande og stater, og der kommer løbende flere til.

Anja Plesner Bloch, stifter og formand af Brugernes Akademi:

- Når man skal jagtes af politiet, og de facto kriminaliseres af resten af samfundet, fordi man har det behov for psykisk smertestillende, så bliver man ødelagt af kriminalisering og ikke af heroinen. Men det er også svært at sammenligne dan danske situation med Portugals for 20 år siden, fordi portugisernes udgangspunkt var så meget dårligere.

Jeppe Bruus, retsordfører i Socialdemokratiet:


Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Danmark

Forsvarsministeriet kendte til forurening og trussel mod grundvand: Ordførere kritiserer manglende orientering

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce