Annonce
Trekantområdet

Løveparken lukker løveanlægget for publikum

Løverne kommer til at kigge langt efter gæsterne i de kommende tre uger. Givskud Zootopia lukker for publikums mulighed for at køre rundt i løveområdet. Der er så mange gæster, at det vil give alt for lange køer, Foto: Givskud Zootopia
I ugerne 29, 30 og 31 er det ikke muligt at køre i egen bil rundt blandt løverne. Der er simpelthen for mange gæster i parken.
Annonce

Givskud: En løvepark uden løver?

Nej, det er der ikke tale om. Men i de kommende tre uger vil det ikke være muligt at køre rundt i løveområdet i Givskud Zootopia. Gæsterne må i uge 29 - 31 nøjes med at betragte løverne gennem de store glasruder fra parkeringspladsen P3.

Det sker i et forsøg på at dæmme op for den kødannelse, der vil opstår, når der ikke blot er mange gæster i parken, men næsten alt for mange gæster. På den måde er det lidt af et luksusproblem, Givskud Zootopia for øjeblikket er plaget af.

- Folketingets sommerpakke med halv pris på endagsbilletter giver usædvanlig megen travlhed i parken. For at sprede besøg ud og undgå trængsel og kø anbefaler vi, at alle, der har mulighed for det, lægger deres besøg i parken på mandage, fredage, lørdage eller søndage - og gerne om eftermiddagen og ud på aftenen. Her er der mindst trængsel i parken, hedder det i en pressemeddelelse fra Givskud Zootopia.

- Det er en helt ekstraordinær situation, og nogle dage i højsæsonen over sommeren kan der komme mange besøgende. På grund af Covid-19 restriktioner kan vi være nødt til at begrænse gæsteantallet i parken. Derfor forbeholder vi os retten til at lukke parken ned for flere besøgende, hvis der kommer flere gæster, end der er plads til, skriver Zootopia.


Vi forbeholder os retten til at lukke parken ned for flere besøgende, hvis der kommer flere gæster, end der er plads til.

Zootopia


Også som en forsigtighedsforanstaltning har man allerede nu besluttet at lukke for muligheden af at køre rundt i løveland. Som indgangen til løveland er placeret ved P3, vil kødannelse herfra lukke flere af de gennemgående trafikveje i parken. Sker det, risikerer infrastrukturen i parken at bryde helt sammen.

Radio4 Morgen har talt med Betina Thejl, der i weekenden besøgte Givskud Zoo, og som blev skuffet over oplevelsen på grund af for mange gæster i parken. Formidlings- og marketingschef Morten Hechmann Andersen svarer på kritikken. Lyt med her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce