Annonce
Udland

La Sagrada Familia får byggetilladelse - 137 år for sent

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Gaudís berømte ufærdige kirkebyggeri i Barcelona har - langt om længe - fået byggetilladelse.

Det berømte kirkebyggeri La Sagrada Familia i den spanske storby Barcelona har endelig fået byggetilladelse.

Det sker, intet mindre end 137 år efter at den første sten i byggeriet blev lagt. Det skriver nyhedsbureauet AP.

De lokale myndigheder har udstedt en byggetilladelse, som varer indtil 2026.

La Sagrada Familia, der betragtes som arkitekten Antoni Gaudís mesterværk, er en stor turistattraktion i Barcelona.

Bygherrerne håber, endelig at kunne færdiggøre byggeriet inden 2026, så det står klar til 100-årsjubilæet for Gaudís død.

Omkring 4,5 millioner personer besøger La Sagrada Familia hvert år.

Og yderligere 20 millioner besøger årligt området for at få et kig på det spektakulære bygningsværk udefra.

Byggeriet blev påbegyndt i 1882. Der blev først søgt en byggetilladelse i 1885, men ifølge myndighederne i Barcelona er der intet, der tyder på, at tilladelsen nogensinde blev givet.

Den fond, der står for færdiggørelsen og bevarelsen af kirken, er nået til enighed med bystyret i Barcelona om at betale en bøde på 4,6 millioner euro i kompensation for den manglende byggetilladelse.

Det svarer til omkring 34 millioner kroner.

Når kirken står færdig vil et af dets 12 tårne gøre La Sagrada Familia til det højeste religiøse byggeri i Europa.

Gaudí døde i 1926, da han blev kørt ned af en sporvogn. Dengang stod kun kirkens facade færdigbygget, men alligevel blev Gaudí begravet i krypten under sit ufærdige mesterværk.

Det efterfølgende byggearbejde er baseret på den spanske arkitekts modeller samt fotografier af hans originale tegninger, som blev ødelagt i en brand i 1930'erne.

La Sagrada Familia betyder på catalansk den hellige familie, hvilket henviser til Josef, Maria og Jesusbarnet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce