Annonce
Udland

Labour anklager BBC for partiskhed i valgdækning

Handout/Reuters
Ifølge oppositionspartiet Labour dækker BBC den britiske valgkamp på en måde, som tilgodeser De Konservative.

Storbritanniens Labour-parti har torsdag anklaget det britiske medie BBC for partiskhed.

Det fremgår af en henvendelse fra partiet til direktøren for BBC.

Ifølge oppositionspartiet har mediet været partisk i dækningen af valgkampen forud for valget i Storbritannien i næste uge.

Andrew Gwynne, der er en af partiets valgkampskoordinatorer, siger, at Labour har fundet talrige eksempler på mediets partiskhed.

Blandt andet er partiets ledere blevet mødt med "mere negativ behandling, hårdere granskninger og mere farvede lederkommentarer" end premierminister Boris Johnson og hans konservative partifæller.

- Partiskheden reflekteres i vinklingen, indholdet og balancen i BBC's dækning af valgkampen, siger Gwynne.

- Hvis De Konservative får lov at løbe om hjørner med eller manipulere BBC, og den opførsel sker uhindret, vil mediet effektivt være medskyldig i at give De Konservative en unfair fordel i valgkampen.

BBC er finansieret af en skatteordning, som er pålagt alle britiske husholdninger med et tv.

Mediet er derfor underlagt strenge regler, der skal sikre den journalistiske upartiskhed.

BBC har ikke svaret direkte på kritikken. Men en talsmand for mediet siger:

- BBC vil fortsætte med at lave sine egne undersøgende journalistiske beslutninger og er dedikeret til at dække valgkampen fair, upartisk og uden frygt eller forfordelinger.

Labour er særligt utilfreds med, at Boris Johnson ikke har sagt ja til at lade sig interviewe af BBC's erfarne journalist Andrew Neil.

Han har allerede udsat de andre partiers ledere for en lang række udfordrende spørgsmål.

Labour oplyser, at partiet havde sagt ja til interviewet under den forståelse, at premierministeren også ville deltage.

- I stedet har BBC tilladt den konservative leder selv at vælge, hvilke platforme, der kan stille ham i det bedst mulige lys, siger Gwynne.

Torsdag aften har Andrew Neil efter et interview med lederen af Brexitpartiet, Nigel Farage, på direkte tv udfordret Boris Johnson til at lade sig interviewe.

- Vi har i ugevis bedt ham komme med en dato, et tidspunkt og et sted. Indtil nu er der ikke kommet svar, lød det fra BBC-journalisten.

De Konservative har ikke kommenteret invitationen fra BBC eller anklagerne fra Labour.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Danmark

Få overblikket: Det kæmper borgmestrene om i slag om milliarder

Annonce