Annonce
Udland

Labour giver valgløfte om gratis bredbånd til alle briter

Russell Cheyne/Reuters
Labours forslag om gratis bredbånd til alle briter kaldes en potentiel "katastrofe" af teknologiindustrien.

Gratis bredbånd til alle briter.

Sådan lyder et ambitiøst forslag fra Storbritanniens største oppositionsparti, Labour, forud for det britiske valg 12. december.

Udmeldingen følger en række andre valgløfter om blandt andet at gøre jernbanerne, postvæsenet og landets vandværker statsejede.

- Internettet er så central en del af vores liv. Det åbner muligheder for arbejde, kreativitet, underholdning og venskab. Hvad der engang var en luksus, er nu et altafgørende værktøj, siger Labour-leder Jeremy Corbyn.

Premierminister Boris Johnson kalder Corbyns udspil for en "fantasiplan".

Telekommunikationsselskabet BT står for store dele af landets bredbånd. Labour vil gøre den del af BT, der arbejder med bredbånd, statsejet.

Det vil koste 20,3 milliarder pund - over 175 milliarder kroner - at få gennemført tiltaget, oplyser Labour. Herefter vil det koste 230 millioner pund - to milliarder kroner - om året at holde ved lige.

Omkostningerne skal blandt andet finansieres ved at forhøje skatterne for store teknologifirmaer som Google, Amazon og Facebook.

TechUK, der repræsenterer teknologiindustrien i Storbritannien, kalder forslaget "grundlæggende afsporet" og en potentiel "katastrofe".

En talsmand for BT siger, at fokus for alle partier i stedet burde være at få etableret højhastighedsbredbånd og 5G i Storbritannien.

- Vi vil gerne opfordre den kommende regering til at samarbejde med alle parter i industrien om at opnå det. Det er en national opgave, der er større end blot et enkelt selskab, lyder det.

BT blev privatiseret under Margaret Thatchers konservative regering i 1984.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce