Annonce
Sønderborg

Lad bilen blive hjemme fra årets sommerballet

Der kommer mange mennesker til Den kongelige Sommerballet 15. juni, og parkeringsmulighederne ved Sønderborg Slot er få. Så arrangørerne gentager opfordringen fra de forgangne år: Kom med cykel eller til fods. PR-foto

Sønderborg: Igen i år forventer arrangørerne, at over 1000 mennesker tager del i de gratis glæder ved dette års kongelige sommerballet i Sønderborg Slotspark lørdag 15. juni kl. 19. Samtidigt er store dele af Slotskajen spærret af i forbindelse med WoodSculpture, så parkeringspladserne er få.

Derfor lyder opfordringen som i det forgange år: Lad bilen stå hjemme, og kom på gåben eller cykel. Skulle ”hjem" være for langt til at tage hele turen uden bil, så er det en god ide at parkere i p-huset på Nørrehavnegade, p-pladserne ved Nørrebro, på Misses Plads ved rådhuset eller ved Ringriderpladsen.

Den kongelige Sommerballet er et uformelt kulturarrangement under åben himmel. Balletdanserne viser højdepunkter fra den kommende sæson, mens publikum sidder på græsset foran scenen. Det er for mange blevet en tradition at tage madkurv, tæpper eller klapsammen-bord og -stole med.

Den kongelige Sommerballet er et samarbejde mellem Sønderborg Kommune og Det kongelige Teater.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce