Annonce
Haderslev

Menighedsrådsformand- Lad den enkelte andagtssøgende komme i kirken

Haderslev Domkirke. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Menighedsrådsformand mener, at den enkelte skal have lov at søge kirken, men er som mange andre imod generel påskeåbent. De overvejelser blev taget af bordet efter et døgn.

HADERSLEV. Den enkelte andagtssøgende bør have lov at komme i kirken.

Det mener formanden for domsognets menighedsråd, Paul Erik Brodersen. Han er enig med den store gruppe af præster og andre kirkefolk, der har protesteret mod overvejelser om at åbne landets kirker i påsken midt under corona-beredskabet:

- Selv om det er en stor sorg, må vi følge de generelle retningslinjer. Vi må holde ud til efter den 13. april, siger menighedsrådsformanden.

Derimod kan kirken godt sikre sundhedsretningslinjerne i form af afspritning og afstandskrav ved at lade den enkelte andagtssøgende komme ind, mener han.

Annonce

Overvejelserne om begrænset åbning kirkerne i påsken, der er kirkens største højtid, kom i form af en pressemeddelelse fra Kirkeministeriet den 1. april. Den udløste vrede reaktioner fra flere præster på de sociale medier.

Kritikken gik på det sundhedsmæssigt kritisable og på, at der var indgået en samfundskontrakt om, at alle uden undtagelse bidrager til at mindske risikoen for at sprede corona.

Den 2. april kom så en ny pressemeddelelse, der fastslog, at kirken skal følge de generelle regler. Den kom efter et møde med biskopperne, der fastslog, at Folkekirken står last og brast med det øvrige samfund.

Sammenstøddet mellem Kirkeministeriet og landets præster og biskopper kom kort efter, at Folkekirken efter pres udskød forårets konfirmationer. I Haderslev Provsti er konfirmationerne således spredt fra slutningen af maj til midt i september. Det er det enkelte sogn, der beslutter datoen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce