Annonce
forside

Lad os diskutere sagligt og ordentlig

Læserbrev: Jeg fik en rolle i Ulla Tørnæs' læserbrev, hvor hun klandrer JydskeVestkysten for ikke at bidrage til en sober dækning af det kommende valg til Folketinget. Udgangspunktet for Tørnæs er JydskeVestkystens dækning af Hanna-sagen.

Jeg har ytret mig om - og engageret mig i - denne sag, fordi jeg er rystet over, at her hvor jeg bor, og hvor jeg er opstillet som kandidat, behandles en af mine ældre medborgere uværdigt. Det er ikke i tråd med de værdier og den politik, jeg igennem 12 år i byrådet har haft medindflydelse på.

Ulla Tørnæs bør holde fokus på selve sagen i stedet for at forskyde problemstillingen et sted hen, der ikke hjælper Hanna. Fakta er, at blot fordi Hanna flyttede bopæl til et ældrecenter kunne hun ikke længere komme til det aktivitetstilbud, som var hendes daglige indhold i tilværelsen. Hun får nu antidepressiv medicin, fordi hun er ulykkelig herfor. I min verden havde det været bedre, at give Hanna aktiviteter i trygge rammer frem for antidepressiv medicin. Det er principielt, om en flytning fra en bopæl til en bopæl på et ældrecenter er en saglig begrundelse for, at en ældre medborger kan fratages det tilbud, som hun helt åbenlyst har nytte af - og fortsat vil have - ud fra et individuelt skøn. Da sagen har så principiel karakter, så er det relevant at stille spørgsmål til landets ældreminister - også i forhold til "mennesket i centrum". Landets Statsminister har selv lavet et ældreministerium, og det er helt naturligt at stille den udøvende magt relevante spørgsmål.

Det er hverken smukt eller elegant, at borgerlige politikere vælger et koordineret angreb på min person og mine motiver, i stedet for at forholde sig til det principielle i sagen, eller allerbedst hjælpe Hanna. Jeg har kun anerkendelse til journalisterne fra JydskeVestkysten der gennemskuer de ufine trick. Måske selvransagelse er det bedste råd jeg kan give Venstre og Ulla Tørnæs.

Jeg synes stadig at have til gode, at borgerlige politikere mener, at der er fejlet i sagen om Hanna. Den ansvarlige udvalgsformand kunne for længst have trådt i karakter! Når sagen fortsat omtales i medierne, så er sagen jo langt fra løst. Når Hanna kan tilbydes tre dage efter pres fra de pårørende, er det nok også muligt at give hende fem dage! Det vil samtidig give Sundheds- og Omsorgsudvalget ro til politisk at analysere og justere området, så vi igen bliver stolte ved den omsorg, vi giver vores ældre medborgere.

Til Ulla Tørnæs vil jeg gerne stilfærdigt udtrykke skuffelse over, at du angriber mig så fælt med nogle stærke negative udtryk, når vi ellers havde aftalt en sober tone i valgkampen. Jeg vil meget gerne mødes og - sagligt og ordentligt - diskutere forskellige politiske emner. For eksempel hvordan ældreplejen i landets kommuner kan blive bedre og hvordan regeringens effektiviseringskrav påvirker den kommunale service negativt på for eksempel ældreområdet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce