Annonce
Læserbrev

Lad være med at blive CO2-hysteriske

Læserbrev: Da jeg gik i skole for mange år siden lærte vi, at luften omkring os bestod af ca. 21 procent ilt og 79 procent kvælstof. Og lidt kultveilte (det hed det dengang). For ikke at dø skulle kroppen have ilt. Det fik vi når vi sugede luften ned i lungerne, og når vi åndede ud var noget af ilten blevet erstattet af kultveilte. Men planterne opsugede kultveilten og lavede den om til ilt. Så passede kredsløbet og alle levede lykkeligt til deres dages ende.

Sådan er det ikke mere. Nu hedder kultveilten CO2. Jeg læser om den hver eneste dag. Der er nu tilsyneladende så meget af den i atmosfæren, at en 16-årig svensk skolepige nærmest er blevet ophøjet til helgen, fordi hun har fået en åbenbaring og kan se CO2’en med sine egne øjne.

Den dengang ufarlige kultveilte er nu næsten dødsfarlig og jeg bliver daglig påduttet, at Jorden er ved at enten gå under eller blive oversvømmet. Og jeg er en dårlig morfar, farfar og oldefar hvis jeg ikke lærer at leve CO2-ansvarligt resten af mit liv.

Helt ærlig: Jeg tror ikke på, at luftens CO2-indhold på 0,04 procent (400 ppm) får Jorden til at gå under. Jeg tror heller ikke på, at det har nogen virkning på globalt plan selv om vi danskere reducerer vores CO2 udledning til nul. Især ikke så længe de store CO2-udledere som Kina og Indien puster løs.

Så jeg siger til mine børnebørn og oldebarn: Nyd livet og lad være med at blive CO2-hysteriske.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce